Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Nogle danske Bøger. Af Ulrich Knigge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ulrich Knigge
J o hanne s Wulff.
lig nye og helt kaade Strenge, der peger mod
en frugtbar Fornyelse, som for Eks. i Digtet
om den røde Bluse med Slutningslinierne:
Mit Hjerte — det maa du gerne knuse —
Naar blot du skaaner min röde Bluse.
Karen Hildebrandt viser i sin nye
Digtsamling »Renaissance» det samme strenge,
marmorblege Ansigt som i sine tidligere Vers.
Men man behøver ikke at læse ret mange
Linier for at opdage, at disse klassisk klare
Strofer dækker over et lidenskabeligt og
voldsomt Sind. Det lyder næsten som et
Program, naar hun begynder sit Digt til Sappho
med følgende Linier:
Sappho fra Lesbos — dit Navn er mig helligt
og disse Digte er Vin for min Tørst —
Ordenes Ild bag de klassiske Rytmer
tænder og stiger og flammer saa forst.
Karen Hildebrandts Kunst er ensom og
eksklusiv, men dem, som forstaar at lytte,
skænker disse Vers uforglemmelige Glæder.
De fleste Digtsamlinger, der ellers har set
Lyset i Løbet af 1942, har været Antologier
og Udvalg, som afrundede det lyriske Billede
af de paagældende Forfattere og akcentuerede
deres digteriske Egenart. Jeg har allerede
nævnt det lille Udvalg af Schades Digte.
Desuden er det værd at fremhæve »Mellem
Sværdene», et stort og repræsentativt
Tværsnit gennem Paul la Cours Lyrik, som
virkede overraskende ny og rigere facetteret,
end man vilde have formodet. Og endelig
vil jeg ikke afslutte Omtalen af det sidste
Aars danske Lyrik uden eftertrykkeligt at
gøre opmærksom paa Johannes Wulffs
udvalgte Digte. Johannes Wulff er en af de
oprindeligste og inderligste Lyrikere,
Danmark ejer i Dag. Han er i Pagt med den store
danske Tradition fra Brorson over Ingemann
til Stuckenberg, men har sin helt
umiskendelige personlige Tone. Der er Orgelbrus og
Salmesang i hans Vers, men ved Siden af
hans gejstligt betonede Poesi findes der ganske
enkle, troskyldige Strofer, der rører ved den
Sindets Renhed og broderlige Godhed de
giver Udtryk for. I et Appendix til Bogen
findes en Række hidtil ikke offentliggjorte
Digte, deriblandt nogle af de smukkeste,
Wulff hidtil har skrevet.
Du kommer mod mig
med tankeløse Skridt
saa dansende og flagrende,
som du har gjort saa tit,
i legemsbløde Sving.
Jeg havde Lyst til at citere hele dette
nynnende og syngende, uskyldsrene Elskovsdigt,
men jeg vil hellere slutte med
Begyndelses-strofen til Digtet »Min Mor», der giver
gribende Udtryk for sønlig Kærlighed og
Fortrolighed:
Saa nær som du
var ingen Sjæl mig nær,
saa kær som din
var ingen Haand mig kær,
du, Moder, som er min.
Til sidst vil jeg lige blot nævne to vidt
forskellige, men hver for sig værdifulde danske
Memoireværker. Otto Rung harcelerer i »Fra
min Klunketid» med forelsket Ironi over det
gamle, borgerlige København mellem Aarene
1880—1914 og tegner et intimt Billede af
Bourgeoisiets Liv og Vaner. I anden Halvdel
af sine Erindringer dvæler Rung næsten
udelukkende ved Minderne fra den Tid, da han
var Fuldmægtig ved Kriminalretten, hvor
han blandt andre kom Alberti paa nært
Hold. Hans Bog er kulturhistorisk
overordentlig interessant og læses med stort Behag.
Selv om Rung er en fortræffelig og anset
Romanforfatter, spiller Litteraturen næsten
ingen Rolle i hans Erindringer. Til Gengæld
298
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
