Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Skamlingsbanken gennem 100 Aar. Af Johannes Lehmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johannes L ehmann
med til at gøre Sønderjylland til et Værn
for alt, hvad der var dansk og nordisk, og
just derför værd at hæge om.
Månge gode Kræfter sattes for ioo Aar
siden ind paa at føre den store Sag igennem.
Vanskelighederne var talrige, men de
overvandtes gennem frimodigt Klarsyn,
Udholdenhed og en aldrig svigtende Tro. Hvad
Pionererne gik ind for, blev gennem Tiderne
fortsat af en ubrudt Række af danske
Kvinder og Mænd. Paa den smukkeste Vis
videreførte de Skamlingsbankens nationale
Opgave og skabte en Tradition. Altid har
man kunnet lytte til den samme Tone, der
under skiftende Forhold og Vilkaar manede
til Enighed. Fra Skamlingsbanken udgik i
Arbejde og Fest den Aand, der betinger,
at man kan løse, hvad man vil. Dette
bevidnede Sønderjydernes store Fører Gustav
Johannsen i 1893. Og ved den mest
betydende Sprogfest, der er holdt — det var
den 4. Juli 1844, hvor 10 000 var kommet
til Stede — var den unge Orla Lehmann’s
Tale en stærk Betoning af, »at Sejrens
Forudsætning var, at Sønderjyderne tilegnede
sig den vanskeligste af alle politiske Dyder:
en urokkelig Udholdenhed, der nok giver
Tid, men aldrig giver efter; og den største
af alle politiske Kunster, at bruge ethvert
lovligt Middel, men aldrig noget ulovligt».
Udfra disse Forudsætninger gik man
frejdigt Fremtiden i Møde, hvor mørk den end
ofte tegnede sig. Hver og en af dem, der
slog Kreds om Skamlingsbanken og dens
Ide, forstod, at det gjaldt om at knytte et
Fostbroderskab til at staa Last og Brast
i Trængslens Tider og i Farens Stund. Da
maatte det føre »enten til Undergangens
Jammer eller til Sejrens livsalige Glæde —
Fostbroderskab for Liv og Død ... i
Danmarks, i det treenige Nordens velsignede
Navn».
Fra det Øjeblik, Orla Lehmann holdt
denne brændende og blændende Tale, er
det slaaet fast, at den dansk-slesvigske Sag
baade er Danmarks og hele Nordens. Det
er derfor kun naturligt, at Festdagene ser
de fem nordiske Korsflag gaa til Tops
omkring Talerstolen som Tegn paa Interessen
for nordisk Samarbejde. Ved hver af
Flagstængerne er plantet et Træ fra et af de
skandinaviske Lande, henholdsvis en Bøg,
en Birk, en Gran, en Røn og en Ener. Paa
dette minderige Sted giver de hinanden
Løfte om at tjene Nordens Sag og at vise
Udholdenhed, Samdrægtighed og Enighed.
Paa Skamlingsbankens Top staar Støtten,
et af de ejendommeligste Monumenter. Den
er rejst for dem, der kæmpede for
Danskheden i Sønderjylland før det minderige
1848. Paa dens søndersprængte Sider findes
de Mænds Navne indhuggede, som nu er
gaaet over i Historien, fordi de var Pionerer
for den nordiske Sag. Uden Plan staar
Navnene mellem hinanden og er et
Vidnesbyrd om, at det ikke er Lærdom eller
Embedsmænd eller Bønder, der kan frelse
Landet, men kun hele Befolkningen er i Stand
dertil, naar Faren melder sig.
Det var Møderne i 1843 og 1844, der gav
Skamlingsbanken dens Ry, og
Sprogforeningens Formand Jakob Petersen i
Aabenraa har peget paa, at det er disse to Møder,
der stadig maa vendes tilbage til, naar man
taler om Tonen fra Skamling. Hvad der
blev saaet dengang, har siden haft Evne
og Kraft til at vokse sig stort. Det faar
man det mest levende Indtryk af ved at
læse det store og grundlæggende Arbejde
om Skamlingsbanken, som Jakob Petersen
nu har skrevet. Det er i al sin Enkelhed
et Værk, som taler til hver og en, der har
Forstaaelsen af, hvad Skandinavismen var,
er og i Fremtiden bør blive.
Den første Tone var Kravet om det
danske Sprogs naturlige Ret, og derfor er
de første Møder kaldt Sprogfester. Det var
den ejendommelige Bonde Nis Lorenzen,
der første Gang fremsatte sine Tanker
herom i Slesvigs Stænderforsamling i 1836.
Den Månd, der formede Ordene for Nis
Lorenzen, var Professor Chr. Paulsen i Kiel,
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
