Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Michael Rosings Dagbog. Af I. C. Normann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Michael Rosings Dagbog
os se den paa Baggrund af og i Forbindelse
med de førende europæiske Sceners
Virksomhed i Paris, i Mannheim, i Wien, i
Prag, i Berlin og i Hamburg, med hvilke
Scener vi den Gang for en stor Del havde
Repertoire tilfælles.
Men først og fremmest giver den os et
tydeligt Indtryk af, at Rosing som
Skuespiller ingenlunde var den fødte
Romantiker, bestandig utilfreds med det
Repertoire, Tiden betroede ham at spille, hvad
allerede Folk den Gang har haft travlt med
at forsikre os om, men at han tværtimod
skønt Elsker af Shakespeare og
Oehlenschläger med »sit trodsige
Naturligheds-krav» følte sig hjemme i Lessings,
Beau-marchais og Ifflands Tidsalder, med andre
Ord i den, han udviklede sig i. Hvor han
saa end kommer og oplever Skuespilkunst,
i Théåtre français, i Burg eller i Berliner
Schauspielhaus, reagerer han ganske
om-gaaende mod alt, hvad der lyder af for
stærk Patos. Dr. Schyberg karakteriserer
slaaende ham selv og hans Tid med
følgende Bemærkning:
Men Rosingtidens Skuespillere repræsenterede
dog en skabende Begyndelse; de var den
moderne Skuespilkunsts Grammatikere. Litterært
udfylder de en Periode mellem Voltaires sidste
Tragedier og Romantikernes første. De grænser
til begge Sider — men deres Fantasi udfolder
de friest i meddigtende Fremstilling af Figurerne,
Karakterskemaerne i Lessings, Beaumarchais,
Goldonis, Schröders, Ifflands og Kotzebues
Skuespil. Her var disse Skuespillere over deres Stof.
Det er i Virkeligheden mest sandsynligt, at
Rosing vilde være kommet poetisk til kort
overfor den romantiske Tragedies højere Fordringer.
Af denne rejsende Hovedperson giver
Dagbogen indenfor og navnlig mellem
Linjerne et Indtryk, som gaar paa tværs af
Forestillinger af Teatermennesker i
Almindelighed. Først og fremmest af en helt
igennem hæderlig Person, der i Æressager
og Samvittighedsspørgsmaal, ikke blot
kunstneriske, men privat personlige holder
sin Sti ren. Han kan virke stejl og hoven,
Vanhove som Kejser Augustus
i »Cinna».
Kostumetegning.
»norsk» — som han ogsaa er af Fødsel —,
er ikke sjældent dumt selvbevidst,
forudindtaget af sin uforgribelige Mening om
Tingene (Dr. Schyberg faar Lejlighed til at
korrigere hans Fejlopfattelser ved Hjælp
af Kilder paa Stedet), men er i Reglen den
første til at indrømme, hvor han har taget
fejl, selvom han for det meste med sin
bidske udanske Humor føler sig som en
fremmed Fugl i Storbyernes forvirrende
Ensembler. Men netop derfor er denne
fødte Kunstner, erfaringsmættede Kender
og ubestikkelige Hædersmand en
fremragende Tilskuer. Hans Oplysninger om det
europæiske Teater — stadig med Søgelys
tilbage til det danske — er af uvurderlig
Betydning ikke blot for den danske, men
75
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
