Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Brødrene Brandes. Af Fr. Hegel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brødrene Brandes
hvad sker? Forarger dette nogen? Er
Manden ikke tilsyneladende lige saa god Dagen
efter til Trods for at han er faldet ud af
Rollen og har sænket og degraderet
Aandens Fane, der er hans raison d’étre.
Skammer han sig selv? Nej, han aner jo
ikke, hvordan han har været, og andre siger
det jo ikke usminket.
Jeg vilde gerne have set f. Eks. Georg
Brandes eller Bjørnson i saadant Selskab.
Bjørnson vilde have sagt »isch» og maaske
endda have spyttet langt med høj Lyd, og
Brandes vilde zirligt og udsøgt høfligt have
opsøgt Værtinden og taget sin forhastede
Afsked med en eller anden plausibel
Undskyldning undtagen den rigtige. Nej, det
er »det kolde Bords» Tid vi har levet i
aandeligt som materielt, helt uden For-
finelse. En Dannelse uden dannede Idealer
eller Maal. En Forgudelse af raa og simpel
Primitivitet af de, der har deres
Begrænsning her. Og saa Modstandsløshed hos de,
der er uden tilstrækkelig Personlighed. En
Kujonering af Klikker og de, der taler
højst, de mentalt mest robuste.
»Og hvor har De Deres Viden fra, Hr.
Hegel», vil man spørge mig. Fra Klikkens
egne Folk, vil jeg svare, fra de tavse i
Selskabet, der savner noget, og senere
beklager sig.
Kunst er Blomsten af det forfinede i vor
Kultur og individuelle Udvikling. Jeg
synes, Otto Benzon havde Ret, naar han
sagte, at altfor mange nutildags gaar ind
i Kunstens Tempel uden først at smide
Træskoerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
