Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Digte. Af Karl Einarsson Dunganon - Sövnlös - Höstland - Stjerneliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE
Af KARL EINARSSON DUNGANON
S öv nlö s
Det er som en gammel glemt Melodi
af blegnende matte Minder,
når Regnen rinder gennem Natten.
Men Hjertet aner vel mere,
mens det fyldes og tommes
af Blodets Floder.
Mange Drömme har det dräbt
med sin stumme Smerte,
og de der vender tilbage
vil kun tovende tyde
en glemt Melodi
af blegnende matte Minder,
mens Regnen rinder gennem Natten.
Höstland
Sénaars-öde og svöbt i Gråt,
med Uvejrs-Drä over Mark og Gärde,
ligger Landet, — forvitret og vaadt.
Truet af Udhavets Bölgedynger,
de skumklädte Klynger;
halvt som på Häld
beskuer det Havet,
der harger det trodsende Fjäld.
Forovne Vinger er sent på Färde.
Stigende Skrig i den frådende Fjäre.
Og endda stritter de arme Strå.
Ingen ved hvad de haaber på.
Hvem husker nu Sommerens
udslagne Dage med duftende Hö?
Vinden tuder sin Vé og Klage.
Stjerneliv
Sagtmodigt spejdende
täller du frem
tusmörke-tövende Stjerner.
Nu krymper sig i Minde
Kummer og muldigt Begär.
Ind under hvälvede Öjenlaag
ser du i Huulspejl
den omvendte Afgrund, —
Sövnlivets blinkende Myldren.
Saalunde aner du dirrende när
umaadeligt voksende Rumfang.
Du flytter dig i Sovne
fra Klode til Klode.
Men trang er din Omkres,
naar du vaagner.
364
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
