Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Teater i København 1943—1944. Soya faar Sukces — Unge Instruktører rykker frem. Af Harald Mogensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teater i København 194 3—i 944
Frederiksbergs Teater), som imidlertid har
været forfulgt af det ene Uheld i Hælene paa
det andet og allerede har forladt Teatret igen.
Nævnes blandt hans fire Forestillinger kan
det spanske Renaissancedrama Celestina i
en fransk Tilrettelæggelse, som har opnaaet
Sukces i Paris. Her faldt det paa Svend
Melsings egen forkerte Iscenesættelse. I.iva
Weel spillede Celestina.
Frederiksbergs Teater har i Sæsonen 43—44
med heldig Haand været ledet af Knud Rex.
Han har kunnet klare sig med ialt to
Forestillinger, begge af Kvalitet, Maxwell
Andersons Stjernevognen og Noel Cowards
Privatliv. ■
»Stjernevognen» horer ikke til Maxwell
Andersons betydeligste Frembringelser. Det
ejer ikke det Perspektiv og den Dybde som
»Vintersolhverv», som Det kgl. Teater
opførte for et Par Sæsoner siden, og det
præges ikke af den Fantasi og Poesi, som fylder
»High Tör», som Samuel Besekow før Krigen
satte op i Riddersalen. Men dets Moral er
den samme som »High Tor’s»: det beskedne,
ukapitalistiske Liv er baade det bedste og
det mest moralske. Til sin Teknik har det
ladet sig inspirere af Dunnes Filosofi om
Tiden, som har paavirket baade angelsachsisk
Film og Teater paa flere Maader.
Hovedpersonerne faar ved Hjælp af
Stjernevognen Lejlighed til at leve deres Liv om
igen. De føres atter op ad Begivenhedernes
Strøm, mens Tiden staar stille som Bredderne
langs Floden, og vender tilbage til deres
Udgangspunkt i den fjerne Fortid, hvor det
første Automobil bliver opfundet af Stephen,
Stykkets Hovedperson. Herfra starter de igen
ad nye Veje. Stephen gifter sig ikke med sin
elskede Martha, men med den rige Pige, som
kan give ham Chancer for at blive en mægtig
Industrimand. Men paa denne nye Rejse
gennem Livet opdager han Rigdommens Synd
og Kulde og foretrækker atter at vende hjem
til sin rigtige Elskede og til sit fattige Liv.
Det lyder ikke af meget, men
»Stjernevognen» er et dejligt levende Skuespil, fuld
af dramatiske og poetiske Indfald, af levende
Scener og virkningsfulde Pointer. John Price,
som hører til Det kgl. Teaters
Skuespillerstab, var udlaant som Iscenesætter. Dette
var hans første, større Opgave, som han
løste fint. Det var solidt og klart Arbejde,
med Understregning af det dramatiske, med
Sans for Tidskoloritten, for det levende, be-
vægede Scenebillede, for Tempoets
Chargering. John Price røber gennem disse
Egenskaber, hvem der er hans Lærermester:
Holger Gabrielsen. Derimod havde han ikke
formaaet at lægge det Skær af Poesi over
Stykket, som kan hæve det op over den
prima Brugsdramatik.
Edwin Tiemroth spillede Stephen, bedst i
Ungdomsaarene, mens Karen Lykkehus
sikkert greb om begge Aldre ved sin poetiske
Karakteristik af den gamle og den unge
Martha. Mogens Davidsen var aldeles
fortrinlig som Hanus, en morsom Original og
ukuelig Repræsentant for Frihedsfølelsen.
,v < * .
Naar Noel Coward duggfunklende
Spin-delvævsstykke –»Privatliv» skal opføres, drejer
alt sig .gm cleti rigtige Besættelse af de fire
Roller. Stykket er omtrent lige saa tyndt som
Kejserens nye Klæder. Tilskueren ser lige
igennem det ind til den nøgne Skuespiller!
Fremstillerne maa have baade Krop og
personality til at gaa rundt i ingenting og
se ud, som om de havde noget paa.
Komedien stammer fra 1931 og er skrevet i den
dengang mondæne »sophisticatede» Manér.
Dens Styrke ligger i de elegante og kvikke
Replikker, som ofte er saa morsomme, at de
næsten virker aandfulde. Dramatisk set har
»Privatliv» Elasticitet nok til højst en ti
Minutters Sketch, men den Smule, der
findes, svirper paa de rigtige Steder. Skulde
dansk Teater leve af den Slags Stykker alene,
vilde det hurtigt dø af Vitaminmangel. Til
Gengæld strutter »Privatliv» i den Grad af
Hormoner, at man kan kalde Stykket for en
scenisk van der Velde. Det kønslige Samlivs
Psykologi skildrer det saa nærgaaende, som
det er muligt for aabent Tæppe og mindst
lige saa instruktivt som en tyk Haandbog
med farvelagte Plancher. Dets Berettigelse
paa Scenen ligger i dets Frækhed, dets
charmerende, sataniske Frækhed. Det er skrevet
af hin Mephistofeles, som fristede sine Öfre
med at tage Taget af alle Byens
Soveværelser og lade dem titte ned. Men først og ikke
mindst byder det paa Roller, djævleblændte,
strømliniede Roller for moderne Skuespillere.
John Price, »Stjernevognens» Instruktør,
havde ogsaa sat »Privatliv» i Scene og fundet
en champagnekildrende, taaspidsdansende
Stil, som bekom det vel. Noel Coward laver
i dette Stykke, som saa ofte ellers, en Kende
Halløj — men ikke for groft — med sit
483
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
