Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Tre Digte. Af Poul Sørensen - Frosttid - Biologisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F r o s 11 i d
Sne, kun øde Sne. Med Savn og Kulde,
Sult og Nød har Vintren dækket Dugen.
Havet skruer Is. I lange Nætter
skærer Frosten Tænder, grumt forslugen.
Alting dødsenshvidt. Ved Synet stivner
Hjertet goldt i frostbidt Sammenknugen.
— Under Sneen overvintrer Rugen.
Bio logisk
Naar Blodet størkner i et aabent Saar,
beskytter det det smertefyldte, fine
blodrøde Væv, der vaander sig i Pine,
med en forstenet Skorpe, fast og haard.
Bag Skorpen heles Saaret, og man faar
ny Hud, hvor der fornylig kun var
sviende
og nøgen Ømhed. (— Brug lidt Vaseline
den første Tid, mens Huden gennemgaar
sin Hærdning!) Og du ser, dit nye Skind
kan taale Kulde, Sol og Regn og Vind
just som det gamle, hvormed det er
parret.
Dit Legem har paany sin gamle Kraft,
og ingen ænser Saaret, du har haft.
Men hele Livet gaar du rundt med Arret.
61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
