Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Glimt af Bellmans Stockholm. Af Christian Elling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Glimt af Bellmans Stockholm
I 1781 kom Danmarks bedste
Miniature-maler, Cornelius Høyer, till Stockholm
og opholdt sig der til 1783. Blandt de
udmærkede Arbejder, der stammer fra
denne Tid, er en stor Tegning af en
Harpe-koncert (i Den Kgl. Kobberstiksamling i
København). Den er et spirituelt Stykke
Reportage. En kvindelig Virtuos trakterer
sit fordringsfulde Instrument med megen
Gratie og Anstand, Kapellisterne følger
hende med stor Verve i Bevægelserne.
Man vilde gerne bestemme denne festlige
Musikaften og kende Navnet paa Solisten.
Gustav Lorenzen, der har gengivet Bladet i
Kunstmuseets Aarsskrift 1933—34,
formoder, at Scenen kan henlægges »til et af
Gustaf den Tredies Slotte». Det er muligt,
men efter mit Skøn ikke særlig sandsynligt.
Tegneren maa have siddet nærmere
Tribunen end antageligt for en Maler (selv en
Hof miniaturemaler) paa en Hofkoncert.
Rimeligere er det at antage, at Høyers Skitse
gengiver et Indtryk fra en af Datidens ret
hyppige offentlige Koncerter i Stockholm.
Hvis jeg ikke fejler, kan vi fixere denne
Lejlighed paa Dag og Time, takket være
Patrik Vretblads fortjenstfulde Skrift
»Konsertlivet i Stockholm under 1700-talet».
Kristofer Karsten gav Søndag d. 24.
Februar 1872 en Koncert paa Riddarhusets
store Sal, dirigeret af Uttini. Programmets
Hovednummer var en Solo-Koncert for
Davidsharpe med Pedal, udført af Fru
Karsten, der ved denne Lejlighed offentlig
lod sig høre for første Gang paa det ikke
almindelige Soloinstrument. Samme Aar
blev hun ansat som første Actrice og
Primadonna ved Operaen. Da Fru Karsten
kun optraadte denne ene Gang og andre
Harpe-Soloer ikke synes at være blevet
givet paa offentlige Koncerter under Høyers
Ophold i Stockholm, maa vor Kunstners
funklende livfulde Tegning temmelig
sikkert gengive just den nævnte
Musikbegivenhed. Et indtagende gustaviansk
Kulturdokument! Om nu Bellman havde siddet
Cornelius Høyer. Udkast til
Portræt af Gustaf III i »Svenska
dräkten». 1782 eller 1783.
Den Kgl. Kobberstiksamling. København.
nede i Salen —. Ti Aar i Forvejen havde
han med Fryd hørt Koncerter i
Kungsträdgårdens Orangeri og bevaret dem i
Mindet:
Fordom förtjuste denna vår park
Grenzer, La Hay, Anzani, Camilla . . .
Ansani havde indledet sin straalende
europæiske Sangerbane nede i København i
Sæsonen 1770—71. Fra vor italienske Opera
kom ogsaa Camilla Pasi (gift 1773 med
Sarti), Potenza og Elisabetta Almerighi
til Stockholm.
Cornelius Høyer paabegyndte 1783 en
stor Miniature af Gustaf III, hans Gema-
135
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>