Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - William Scharff. Af Erik Zahle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Zahle
skulde være en Ild med Duft af gammel
Overtro, et ægte Almue-Blus, ikke et af
de Landligger-Baal, som forhøjer
Stemningen ved Ballerne nede langs Kysten. Vi
fandt, hvad vi søgte, et Steds Nord for
Hørsholm. Her gik tre, fire faamælte og
lavstammede, halvt troldagtige
Skikkelser og bar andægtigt store Grene til en Ild,
det var deres rent ud rituelle Handling paa
en højtidelig Aften. Det bidrog lidt til den
fremmedagtige Virkning, at en kroget
Mandsling talte med svensk Akcent. Lokket
af Lyset søgte Kvæg fra et Vænge op mod
Baalet, saa deres Hoveder dukkede frem
bag en Regn af Gnister; den blafrende Ild
kastede Strejflys over Dyrenes Kroppe.
Mennesker og Dyr forenet om et Baal!
Københavnere skal være heldige for
saaledes paa en hastig Udflugt at finde det
primitive i Storbyens Opland og møde det
nordsjællandske Folks oprigtige Dyrkelse af
Naturens Kræfter. Men Sagn, Eventyr og
gamle Skikke har haft et fortsat Liv i
Nordsjælland saa godt som i nogen Egn af
Landet, og for den bosiddende kan
primitive Træk i Landboens Sind ogsaa her blive
en Kilde av stor Værdi.
I sin Udtryksmaade er Scharff
Kosmopolit, i sin Emnekreds er han stedbunden.
Ganske vist er han født i København (1886),
men indtil det 12. Aar boede han hos sin
Bedstemoder paa Horlandsgaarden i
Tisvilde, og han har siden følt sig uløseligt
knyttet til denne Egn. I Nordsjællands
Sagn og gamle Skikke og ikke mindst i
Befolkningens Samliv med Naturen og
Dyrene har han jævnlig hentet Inspiration.
Selvom enkelte Landliggere havde fundet
derud, var Tisvilde-Egnen dog længe ret
uberørt; Jernbanen blev ikke forlænget fra
Helsinge før 1918, og indtil da var det ikke
mange fler end de, der var blevet taget til
Militærtjeneste, som havde været i
København. I Scharffs Barndom var
Tisvilde-Egnen saaledes helt oprindelig, og selv om
den særlige Mystik, der omgav Valfarterne
til Helene Kilde, nu tilhørte Fortiden,
kunde der dog spire meget i et følsomt
Drengesind, som siden hos den voksne
Kunstner skulde modnes til Udtryk for
Pagten mellem Mennesker og Natur.
Og naar det forholdsvis tidligt lykkedes
for Scharff at give sit kunstneriske Arbejde
et selvstændigt Præg, saa har nok ogsaa
Lærer Bro i Tisvilde Skole haft sin Andel
deri. For selv om han ikke lærte Børnene
ret meget af, hvad man i Almindelighed
anser for nødvendige Kundskaber, udover
Katekismus, saa var han til Gengæld en
Mester til at læse Folkeeventyr.
Som saa mange Kunstnere har ogsaa
Scharff maattet begynde med at staa i
Malerlære, siden kom han paa Zahrtmanns
Skole, hvor han gik to Vintre; samtidig stod
han forøvrigt Model til en af Hoffolkene i
Zahrtmanns Maleri »Dronning Christina».
Trods Bedstemoderens Død bevaredes
Tilknytningen til Tisvilde-Egnen, idet han
kunde bo hos en Moster. Hos hende malede
han da den første Syntese af Egnens Liv
og kaldte den »Legende». Jævnt og uden
Fagter fortæller dette Ungdomsværk om
Mennesker og Dyr; de hører sammen og
forstaar hinanden som i et Eventyr. Billedet
er tænkt som en »Natur-Altertavle», men
de oprindelig planlagte Fløj billeder blev
opgivet. To af Kvinderne er malet efter
Scharffs Moster og Søster; det nære
Slægtskab til to af Modellerne belyser, hvor
alvorligt Maleriet efter sit Indhold var ment, og
hvor nøje det knytter sig til hans Barndoms
Egn. Men det virker ogsaa gribende ved de
brede Flader af rødt og blaat; de gule
Ansigter er formet med blaa Skygger. I
Farven minder det om Edvard Munch, der
desuden adskillige Aar forinden var begyndt
at dyrke den suggestive Virkning af
frem-vendte Figurer, en Virkning som ogsaa
Olaf Rude og Jais Nielsen havde faaet Øje
for; det var nu blevet et Motiv af Ro og
Alvor, som kunde bruges til at give Billedet
Hvile, og det hørte saaledes med i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
