Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - William Scharff. Af Erik Zahle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Zahle
I 1918 havde Scharff købt
»Spaanekro-gen» i Tisvilde Lunde, og paa denne Gaard,
hvis Jord var solgt fra, har han siden boet
umiddelbart op ad Tisvilde Hegn. Naar
han gennem mange af sine Værker er
blevet Nordsjællands Maler, er det en ganske
naturlig Følge af, at han har knyttet sig
fast og varigt til Egnen. I sine Legender har
han skildret det Milieu, i hvilket han
befinder sig; han har ikke ønsket at
begrænse sig til en bestemt Situation, og den
gamle dramatiske Regel om Stedets og
Handlingens Enhed, der efter at være
blevet brudt for Skuespillets Vedkommende har
fejret saa store Triumfer i den nyere
Billedkunst, baade den naturalistiske og den
impressionistiske, blev ofret af Scharff til
Fordel for andre billedmæssige Værdier, som
han havde fundet i Middelalderens og
Renæssancens Kunst. I primitiv,
middelalderlig Kunst kan et helt Forløb af
Hændelser være trængt sammen i eet Billede,
akkurat som man her i Scharffs Maleri
finder Dagslys og Lygtelys Side om Side,
medens ensartede Figurer i usandsynlige
Omgivelser indprenter Beskueren de
landlige Syslers stille vedholdende Karakter.
Ved at lade forskellige i Virkeligheden ikke
umiddelbart samhørige Situationer glide
over i hinanden i et saadant Legendebillede
viser Scharff tillige, at nogle af Filmens
Muligheder ogsaa lader sig udnytte i Maleri.
Siden 1920’erne har Scharff bevidst lagt
sit kunstneriske Arbejde an paa
Dygtiggørelse til dekorative Opgaver, og
Tilskyndelsen hertil kom fra Privatfolk.
Begyndelsen blev gjort i 1921, da Arkitekten
Thorkild Henningsen havde faaet den Idé
at lade ti Rum udforme og dekorere som
Led i de unge Kunstneres
Efteraarsudstil-ling. Scharff malede da til et af Ivar
Bentsen tegnet Musikrum nogle lyse og
farverige Billeder, hvor man ser stærkt
agerende Figurer paa en let antydet Baggrund
af Friluftsstemning. Ved Løsningen af
denne Opgave blev der tydeligt taget Sigte
paa den rumlige Helhed, derfor er alle
Rummets Billeder komponeret sammen
baade i Farvernes og Linjernes
Forskydninger. Faa Aar senere malede Scharff nogle
Vægdekorationer med Italiens-Minder til
Apoteker Reimers Dagligstue i Aarhus, og
endelig havde han omkring 1930 sin største
private Bestilling — fra Hofjægermester G.
A. Hagemann paa Bjersjöholm ved Ystad
— og denne Gang dekorerede han et stort
Trapperum med Motiver fra et skaansk
Sagn om en Borgfrue, der vilde nedrive
Kirken for at faa Materialer til sit eget Hus.
Men hver Morgen sad Stenene igen paa
Plads i Kirkens Mure. Til Slut døde den
onde Kvinde, ramt af Lynet.
Vægbillederne er anbragt i to Rækker over
hinanden, og Rummet krones af en i Felter
inddelt Kuppel. Man ser Nedrivning og
Byggeri samt Forberedelser til et stort
landligt Kalas, som Borgfruen lod afholde
for at vinde Befolkningen for sin forgæves
Kamp mod de usynlige Magter. I Arkivet
for dekorativ Kunst i Lund findes den lille
Model til Udsmykningen paa Bjersjöholm
og et større Udkast.
Ved Udførelsen af saadanne Vægmalerier
har Kunstneren gjort sig klart, at man ikke
kan naa op til det rette Format ved at
forstørre sine sædvanlige Staffelibilleder, men
at der tværtimod maa arbejdes bevidst
dekorativt ud fra et ganske let og dog meget
sigende Anslag. Scharffs dekorative
Malerier har i de sidste Aartier haft en væsentlig
Andel i hans Udvikling, som især
kendetegnes af øget Forenkling. Men jo enklere
og færre Elementerne i Billedet er, des
større Vægt ligger der ogsaa paa deres
formaalstjenlige Gennemførelse. Ogsaa i
1920’erne gik Scharff i Skole. Først hos
Araujo i Paris, af hvem han lærte at se
klart paa Billedets konstruktive Træk, en
Skolegang der førte ind til noget centralt
i Samtidens parisiske Kunst. Nogle Aar
senere gik Scharff mere selvstændigt i
Lære hos Fortiden, i det han i Florens ud-
244
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
