Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Teatersæsonen i København 1944—45. Wilde og Soya — Unge Instruktører. Af Harald Mogensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatersæsonen i København i g 44 —■ 45
Thompson intelligent vulgært, hvis man kan
sige saadan, men uden Træk af et
sentimentalt, skøgeromantisk Gemyt, som alene kan
forklare hendes Omvendelse, og at
Missionæren falder for hende. Hendes Sadie
Thompson var mere en blændende Opvisning i
skuespillerteknisk Linedans end et
Vidnesbyrd om psykologisk Fordybelse. I denne
Lyst til Ekvilibrik paa Scenen ligger Berthe
Quistgaards Fare — eller Begrænsning — som
Skuespillerinde.
Leck Fischers »Fronten» kom op paa samme
Teater umiddelbart efter Befrielsen, en graa
Reportage fra Terrortiden, en omhyggelig
Redegørelse for det sidste Aars Dramaer i
Hverdagen, hvor Overgangen fra
Opportuni-tetspolitiken til den aktive Kurs sprænger en
jævn dansk Kolonihavefamilie. Emnet er godt.
Det danske Samfund kommer længe til at
leve i Skyggen af de moralske Kriser, som
blev og bliver Følgen af, at vi bar Kappen paa
begge Skuldre. Leck Fischers »Fronten» greb
om Nælden. Resultatet: af og til
virkningsfuldt, mest ensformigt, som saa ofte hos
Fischer. Hans Navn nævnes mange Gange i
denne Oversigt over eet Aars dansk Teater,
men det flammer intetsteds med Udskrift.
Om »Fronten» skal iøvrigt blot tilføjes
følgende Data: Iscenesættelsen ved John
Price, pæne Præstationer af Vera Gebuhr og
Hans Henrik Krause.
Betty Nansen-Teatret hedder nu Alléscenen,
men har under den ny Direktør Miskow
Mak-warths ukunstneriske Ledelse hverken haft
noget med Teater eller Scene at gøre.
Repertoirelinjen har nærmest mindet om en
uberegnelig Seismograf kurve. Blandt
Udslagene maa nevnes en sjusket Opførelse af
Strindbergs »Baandet», Fremførelsen af det
katastrofalt elendige »Den lykkelige Fiasko»
af Svend Rindom og en dog bare 90 %
mislykket Fremførelse af Frank Wedekinds
»Vaarbrud». Ved Sæsonens Slutning er Miskow
Makwarth atter fratraadt Ledelsen af Betty
Nansens Teater.
Som en enkelt blaa Piet paa den overskyede
Himmel opførte Kammerspilscenen som Lejer
i Alléscenens Hus G. K. Chestertons
fantastiske Komedie »Magi» fra 1913.
Kammerspilscenen er en idealistisk Sammenslutning
af yngre Skuespillere under Ledelse af Tudlik
Johansen, og »Magi» er dens første og eneste
Erling Schrøder som Hamlet.
Riddersalen.
Program i den forløbne Sæson. Det fik
Succes og fortjente det. Magi er et af disse
usædvanlige Stykker, som lyser op i et
Repertoire, og i denne mørkelagte Sæson
trængtes der mere end nogensinde til
Illumination. Chestertons vitale Snakketøj render i
»Magi» baade med Vitser, fra dengang Vitserne
blev opfundne, og med subtile Aandfuldheder.
Men Ordenes Strøm om Tro og Tvivl, om
Aand og Materie og om alle Menneskehedens
fortærskede og evigt unge Debatemner faar
det til at kildre ned ad Rygmarven af aandelig
Fryd. Enig eller uenig i Tendensen, »Magi» er
Akrobatik for Sjælen. Det handler om det
overnaturlige, om Miraklet, ikke saa dramatisk
og gribende som Kaj Munks »Ordet», men
ikke saa lidt mere rigt end Bjørnsons »Over
Evne».
Sigfred Johansen spillede den fremmede,
Tryllekunstneren, som kommer til Jarlens
Herresæde som en Budbringer fra det ukendte.
Der straalede magisk Kraft ud af hans
gestus-løse, beherskede Intensitet og hans
besværgende Stemme. Han lignede virkelig i sin
overjordiske Elegance en Månd fra den største
477
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
