Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Andra häftet
- Dansk Humor — før, under og efter Krigen. Af Mogens Lind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mogens Lind
pladsen med Kanonerne pegende ud mod
Pladsen, netop paa det Sted, hvor der ellers
var opstillet Boder og Smaahuse til
Vel-gørenhedsindsamlinger. Et af de berømte
og ungdommelige københavnske Cyclebude
nærmede sig Panservognen med Tyskerne
i, kravlede op paa Uhyret og spurgte
venligt: »Kan man købe Lodsedler til denne
her?»
*
Dansk Humor er mangelunde.
Den gaar tilbage til Holbergs
Uhøjtidelighed overfor Snobberi, Skaberi og
Udanskhed — den er blevet næret af H. C.
Andersens sødmefyldte Lune, af de danske
Lystspildigtere fra Slutningen af forrige og
Begyndelsen af dette Aarhundrede, den har
faaet en højt udviklet sproglig Form
gennem et Par Generationer af festlige
Visedigtere fra Henriques, Melbye, Torsten
Larsen, Johs Dam og videre til Viggo
Barfoed (»Ærbødigst»), Mogens Dam, Poul
Sørensen (»Poeten»).
Fritz Jürgensen har i forrige Aarhundrede
givet dansk Humor et baade festligt og
sylespidst naivistisk Indskud gennem sin
epigrammiske, dels tegnede og dels skrevne
Sommerfugle-Samling af de Danskes
allerelskeligste Latterligheder. Han fortalte os
pludselig, at vi maaske nok var morsomme,
men vi var ogsaa mildest talt komiske . . .
og den Opfattelse er dødsvigtig, hvis et
Folk skal opnaa en humoristisk
Livsindstilling i Ordets allerbedste Mening. De
senere Aar har jo i hvert Fald fortalt os,
hvad det betyder for et Folk at mangle
Evnen til at le ad sig selv.
*
Et særligt Kapitel i den danske Humors
Historie er den aktuelt satiriske Side af
Sagen.
Satiren var sjældent dræbende i sin Form.
Ideen med »syntetisk» Satire, der blot
appelerede til Tænkning, laa os forholds-
vis fremmed. Smilet var praktisk talt altid
overvejende, og i hvert Fald meget
øjensynligt. Den danske satiriske Tegner syntes
hverken, det var tilfredsstillende at
fremstille Hitler eller Roosevelt ædende smaa
Børn, men de syntes, at det var ganske
morsomt at fremstille Ibsen som en lille
Månd, der maa staa paa en Stol og kigge ud
over Forsamlingen med et kæmpemæssigt
og let komisk aabent Øje, at anbringe en
Ræv bag Øret paa en dansk Politiker, hver
Gang han blev tegnet, og før Krigen at
fremstille Hitler, Mussolini og Stauning som
vandrende Haandværkersvende i Europa.
Denne Form for aktuelt Vid blomstrede
i det forlængst afdøde Vittighedsblad »Klods
Hans», der efter sigende døde, fordi
»Læserne var ligesaa morsomme selv» og saa
i den gamle Institution »Blæksprutten» og
dens nyere Aflægger »Svikmøller» og saa i
de »store» Revyer paa Nørrebros Teater og
Frederiksberg Teater med Frederik Jensen.
*
I Begyndelsen af Aarhundredet blev der
lukket op for helt nye Impulser •—• fra de
angelsaksiske Lande. Den tyske Indflydelse
blev mindre og mindre, og den franske
Humor, som vi specielt havde lært at kende
gennem den franske Konversationskomedie,
var efterhaanden ved at blive lidt trættende.
Indflydelsen kom fra mange Sider. Den
kom fra Jerome K. Jerome, fra »Alice in
Wonderland», fra Tegneren Bateman, fra
»Punch», og senere fra amerikanske Blade
som »Ballyhoo» og »New Yorker» og fra
»Esquire», der pludselig fortalte os, at det
ikke gjorde noget, om der ikke var
Forberedelser og Forklaringer til en morsom
Historie — naar man i Stedet for
forudsatte, at det var tænkende Væsner, man
skrev for.
En af de, der første opdagede den engelske
Humor var Storm Petersen, der egentlig
slet ikke lignede Englænderne eller
Amerikanerne, men havde noget af den samme
88
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 14:10:46 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1946/0108.html
