Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Dansk Humor — før, under og efter Krigen. Af Mogens Lind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mogens Lind
Jensenius tegner i ig45 et Billede
af Churchill og »Lystmorderens
Kanariefugl» som han har kaldt
Danmark.
Teksten: »Kanariefuglen har oppet sig.»
Et venligtsindet Orkester
tar Stade ved Raadhusets Fod
og samler andægtige Gæster
som standser og tænker paa noet.
For Tonerne har deres dragende
ja rent ud besættende Magt.
Og saa er det særlig betagende
med saadan et Opbud af Takt.
Bladene fik Ordre til at anmelde tyske
Film sympatisk og det skete ogsaa — under
Overskrifter som »Saglig tysk
kunstnerisk Film» — »Dybt tragisk tysk Film» —
»Alvorlig tysk Soldaterfilm» osv. . . og
kun een Gang kom der virkelig begejstrede
Anmeldelser: det var da Tyskerne ved en
Tankeløshed udsendte en Schiller-Film, der
under Mottoet »Død over Tyrannerne»
skildrede den unge Schillers Oprør mod
Militærdiktaturet i Tyskland!
Da tyske Flyvemaskiner nedkastede
Titusinder af falske »engelske» Løbesedler
over Byen, læste Københavnerne med
Henrykkelse Meddelelserne om, at de snart
vilde blive befriede, og at vi snart kunde
vente en Invasion med store stoute
Negersoldater ...saa fandt Københavnerne
spontant paa at lægge Løbesedlerne i Postkasserne
og sende dem, frankerede eller ufrankerede
til Tyskernes Højborg paa Dagmarhus. Der
kom Breve i Sækkevis!
Man lavede et Akademi for Humorister
— opbygget fornemt som »De aderton» og
holdt højtidelige Møder med Professorer,
Industriledere, Kunstnere og Digtere, der
straks forstod, at Løjerne dækkede over et
nyt Forsøg paa at holde Humøret oppe.
Vittighedsblade og Julehefterne
kappedes om at komme med Antydninger, der
øjeblikkeligt opfattedes og ligedan gik det
i Teatrene, der fik Forbud mod
»Improvisationer» —- og Censor havde travle Dage —
fordi det ikke altid var til at læse, hvad der
virkelig blev sagt •—■ det var saa ofte
Betoningerne og Pauserne, der pludselig
gjorde det til noget helt andet. En Replik i
Radioen i et uhyre uskyldigt Causeri lød
saaledes: » ... og husk, naar De skal tilbage.
Toget gaar hurtigt.», men det lød helt
godt, naar Taleren kraftigt pointerede
Ordene »Tilbagetoget gaar hurtigt!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
