Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Gerhard Hennings vej til den store form. Af Haavard Rostrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Hennings vej til den store jorm
heden, samtidig med at det er langt mindre
indtagende end den første piges. Alligevel
er Faaborg-pigen et meget betydeligt værk,
som kun yderst faa nulevende
billedhuggere vil være i stand til at gøre magen til.
Mere harmonisk, men ogsaa mindre
interessant er statuen af Blomsterpigen (1942).
Atter her ligger der en ældre statuette til
grund for motivet, som forøvrigt er
beslægtet med Maillols berømte Pomona.
Figuren bærer ikke spor af sin vanskelige
tilblivelsesproces ■— Henning har regeret
med den i gipsen, omarbejdet hovedet og
flere gange forandret armenes stilling —
den er af en yndefuld svævende lethed i
bevægelsen, fuldendt i proportionerne, men
savner sammenlignet med hans andre
store pigestatuer, Faaborg-pigen slet ikke
undtaget, maaske en smule nerve.
En særstilling indenfor Hennings
produktion indtager den store »Siddende pige»,
som han i 1937—38 egenhændigt huggede i
Bremersandsten til Glyptoteket efter
bestilling af Ny Carlsbergfondet. I 1932
deltog Henning sammen med arkitekten Ejler
Graebe i en konkurrence om en
spring-vandsgruppe til »Rundingen» paa Gustaf
Adolfs torg i Malmø. Deres forslag var
baseret paa et statuetteudkast fra 1928: »Nøgen
pige, der sidder paa jorden», en af Hennings
originaleste og mest monumentalt følte
skitser. Men skønt forslaget fik første
præmie, lykkedes det at rejse en sand
folkestemning imod figuren; man fandt den
»klumpig» og ønskede noget mere pompøst og
konventionelt — hvad man ogsaa fik.
Denne konkurrence havde imidlertid givet
Henning lyst til at udføre statuetten i stor
maalestok. Resultatet blev det omtalte
pragtværk, som modelleredes og støbtes i
gips i løbet af 1936. Et exemplar udførtes
senere i cement til raadhuset i Göteborg,
men Malmø gik glip af en stor kunstners
maaske mest interessante værk. Skikkelsen
er komponeret over et diagonalmotiv, idet
den hviler paa et krydsende linieskema,
Staaende pige med blomster i
hænderne. Gips. 11)42.
som fremhæves ved modsætningen mellem
kroppens bevægelse fremad og hovedets
drejning tilbage over venstre skulder. Den
er vibrerende spændstig som under
udførelse af en krævende gymnastisk øvelse,
men alligevel i fuldkommen balance.
Hug-ningen er gennemført med
beundringsværdigt herredømme over materialet, thi
Henning lægger den allerstørste vægt paa en
fuldkommen personlig mejselbehandling.
Herom vidner følgende lille historie. En
stenhugger, der var bekendt ikke alene
357
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
