Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Dansk lyrik under den tyske Okkupation 9. April 1940—5. Maj 1945. Af Carl Kjersmeier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk Lyrik tinder deri tyske Okkupation
ç. April 1940—5. Maj 1945
Af Carl Kjersmeier
ER blev under den tyske Besættelse
af Danmark skrevet i Tusindvis af Digte. De
fleste adskiller sig hverken i det Indre eller
Ydre fra den danske Gennemsnitslyrik fra de
fredelige Aar før den anden Verdenskrig, men
det maa her ikke glemmes, at det, paa Grund
af den tyske — og den danske, ministerielle—
Censur, ikke var muligt for danske Lyrikere
offentligt at give Udtryk for de Følelser og
Tanker, der besjælede dem under den største
Katastrofe, der i historisk Tid har ramt det
danske Folk. Derimod blomstrede der i den
stærkt udbredte illegale Presse en rig Lyrik,
som helt igennem stod i den intimeste
Tilknytning til Okkupationen og dens
Problemer. Det lader sig nu vel ikke nægte, at
Størstedelen af alle disse Digte, der alene var
blevet skrevet med agitatoriske Formaal for
Øje, ikke ejer en saadan kunstnerisk
Lødighed, at den vil modstaa Tidens Tand, men
hyppigt staar man overfor noget af det
stærkeste og mest individuelle, der nogensinde er
blevet til paa Dansk. Dette gælder saaledes
Antologien »Der brænder en Hd», som
udkom illegalt i Efteraaret 1944, selvfølgelig
uden Bidragsydernes Signatur, men som efter
den tyske Kapitulation blev udgivet paa ny
paa Landets største Forlag, Gyldendal, og
nu signeret af Bidragyderne. Vi møder her
en Række ældre og yngre danske Lyrikere,
hvis Digte, taget tilsammen, beviser, hvor
intenst disse Digtere har lidt under deres
Fædrelands Ulykke og Elendighed. Der er i
denne Antologi Strofer, der staar som
mejslet i Malm, og som i deres Følelsers Ægthed
og Inderlighed er enestaaende i dansk Lyrik.
Saaledes har Martin A. Hansen skrevet den
uforglemmelige Strofe:
Dannebrog er ikke en Dug
til Tivoli og Vaffelboder,
til uærlige Talerstole,
til at klæde enhver Borgmester.
De dødes Blod har farvet Dugen,
saa stejlt og hvidt som Korset
var deres Tro.
Mellem Bidragyderne til »Der brænder en
Hd» findes to unge Lyrikere, der begge tog
aktivt Del i Modstandsbevægelsen og begge
faldt i Kampen for Danmarks Frihed. Deres
Navne, som næsten har en hellig Klang i den
opvoksende Generation, er Morten Nielsen og
Mogens Friis. De Digte, de skrev under den
tyske Besættelse og som blev udgivet efter
Befrielsen, fortæller klart, hvilke Tanker der
rørte sig hos dansk Ungdom under
Fremmed-aaget.
Morten Nielsen, født den 3/1 1922 og
dræbt den 30/8 1944 ved et Vaadeskud under
en Aktion mod tysk Militærpoliti, havde som
ganske ung Student, inden han gik aktivt
ind i Modstandsbevægelsen, udgivet en lille
Digtsamling »Krigere uden Vaaben»
(Athenæum). Selv om det, navnlig under Hensyn
til Forfatterens Ungdom, efter danske
Forhold er en betydelig Digtsamling,
overskygges den dog i Betydning langt af hans
»Efterladte Digte», der udkom i 1945 paa
ovennævnte Forlag. Der findes i denne
Digtsamling Strofer, der er saa særprægede, at de
ikke har Forbilleder i tidligere dansk Lyrik.
I mange af disse Digte finder Morten Nielsen
gribende Udtryk for de unge Danskes Kamp
for en — som det skulde synes — paa
Forhaand tabt og haabløs Sag, en Kamp, der
ikke kunde ende med Ære og Berømmelse,
men kun, efter Mishandling og Tortur,
afsluttes med en uhumsk Død. Dog selv under
de mest trøstesløse Forhold kan der hentes
Haab fra Kamp og Modgang:
Vi hader disse Aar.
Vi hader disse Hadets Aar.
Pistolskud i en Opgang
og Død i mørke Saar.
Men vi har lært at kæmpe,
for vi har lært at dø og slaas,
og dem, vi nu har mistet,
skal vinde Sejren gennem os.
Ingen dansk Lyriker har fundet mere
gribende Udtryk for Kammeratskabet end
Morten Nielsen:
515
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
