Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Dansk lyrik under den tyske Okkupation 9. April 1940—5. Maj 1945. Af Carl Kjersmeier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk Lyrik under den tyske Okkupation
Nu ved jeg, hvem du er — og du kan aldrig mer gaa
fra mig.
Nu ved jeg, du er Længslen mod et Barn, der sover
sundt,
men tit har onde Drømme. Det vil smile, naar det
vaagner —
og jeg siger »Det er bare mig! — Og ingenting gør
ondt».»
Det danske Menneske, ogsaa den danske
Lyriker, har undergaaet en gennemgribende
Forandring under Besættelsens onde Aar og
gennem Frihedskampen. Den gamle Digter
Kai Hoffmann har sagt det i Digtet »Et
andet Danmark» i hans sidste Digtsamling
»I Sværdets Skygge» (Branner, 1945):
Vi er blevet et andet Danmark,
vi har faaet en mørkere Klang,
vi har fundet en haardere Tone
i vort Sind og vor Sang . . .
og Harald Herdal, der staar i sin
Manddoms fulde Kraft, endnu stærkere i Digtet
»Foraarsnat 1946» i Digtsamlingen »I
Vinteren» (Gyldendal 1946):
Glem ikke hvad der skete dennegang!
Lad intet af det skete gaa i glemme.
Dybt i dit indre lyder der en stemme,
lyt til den, lyt, og sværg at være tro
det som den hvisker nu i nattens ro,
i foraarsnattens sus i foraarsbuske,
at det som du saa levende kan huske
af angst, af gru og ondt fra denne tid,
det vil du huske, huske, aldrig glemme.
517
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
