Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Nordens Slanger. Lidt nordisk Herpetologi. Af Hans Hvass
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Slanger
Skovrideren paa Petersgaard, udlovede han
en Speciedaler til hvem der kunde skaffe
ham en levende Æskulapsnog. Folkene paa
Gaarden var interesserede i Gevinsten, og
da der d. 27 Juni 1863 Kl. 3 om
Eftermiddagen blev opdaget en stor Slange i
Græsset ved et Stengærde, gjorde man Anstalter
til at fange den. Den anede imidlertid
Uraad og prøvede at flygte hen til et
tjørne-bevokset Gærde; men da den blev
omringet, rejste den Hovedet og gav sig til
at hvæse. Folkene blev bange og turde
ikke tage den levende, men dræbte den med
et Slag af en Le.
Leslaget hin Junidag i 1863 fik
indgribende zoogeografisk Betydning, for det
rykkede Nordgrænsen for Æskulapsnogens
Forekomst næsten 600 km mod Syd til
Schlangenbad Taunus vest for Wiesbaden.
Der og paa andre mellemeuropæiske
Lokaliteter findes Æskulapsnogen endnu øagtigt
udbredt, men dens egentlige Fædreland er
Italien.
Der har været opstillet forskellige
Hypoteser om, hvordan Æskulapsnogen kan
være kommet til Norden.
Formodningen om, at Romerne skulde
have ført. den med sig som deres hellige
Dyr, kan man se bort fra, da det kun var
den romerske Kultur og ikke Romerne
selv, der naaede frem til Danmark.
Sydsjælland er en udpræget
Herre-gaardsegn, og det har været nævnt som en
Mulighed, at en eller anden Godsejer
kunde have udsat Æskulapsnogen, som det
er sket med andre Dyr. Men der er intet i
Dyrets Udseende eller Levemaade, der
indicerer dette. Æskulapsnogen er
ensfarvet olivenbrun med et Par utydelige lyse
Nakkepletter, og i Modsætning til de fleste
andre Slanger er den ikke udpræget
varme-elskende, men gaar for Eksempel gerne paa
Musefangst i maaneklare Nætter.
Langt det sandsynligste er, at
Æskulapsnogen har været udbredt i Danmark fra
gammel Tid, og senere er blevet fortrængt, saa
Fot. Emil Nielsen.
Snog med kr aj tigt udvidet
Baghove d.
Snogen er den længste af de nordiske
Slanger. Rekorden er et svenskt
Eksemplar paa 132 cm.
den sydsjællandske Lokalitet blot har
været Rester af et større
Udbredelsesom-raade, paa tilsvarande Maade som for
de mellemeuropæiske Omraaders
Vedkommende.
Formodningen om, at de danske
Æsku-lapsnoge ikke er indførte Dyr, støttes af
den polske Videnskabsmand Georg Segers
Udtalelser. Han skriver, at han i 1656
fandt et stort Antal Æskulapsnoge i
Nærheden af København.
Der ei næppe nogen Chance for at finde
flere levende Æskulapsnoge i Danmark, for
selv om det sidst kendte Eksemplar ikke
behøver at være det, der har levet længst,
maa man dog regne Æskulapsnogen for
uddød i Norden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
