Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Tredje häftet
- Nordens Slanger. Lidt nordisk Herpetologi. Af Hans Hvass
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans
Efter Hans Hvass: »Danmarks Padder og Krybdyr«.
Sort Hugorm og normali arv et
Hu go r m.
Den sorte Hugorm findes paa samme
Lokaliteter som den almindelige Hugorm,
men er ikke saa vidt udbredt.
muligt, at Arten i den senere Tid er gaaet
betydeligt tilbage.
I det sydlige og mellemste Finland er
Snogen ogsaa temmelig almindelig. De
nordligste Findesteder er Liminka, Oulu
(Uleåborg) og Nilsiä, hvilket vil sige, at
de finske Snoge naar frem til 65°, altsaa
højere mod nord end de norske, men ikke
saa nordligt som de svenske Artsfrænder.
*
Hugormen, Vipera berus, er den af
Nordens Slanger, hvis Udbredelsesforhold er
bedst kendt. Det regnes nemlig af de fleste
Mennesker for en Begivenhed at have set
en Hugorm, og for lidt af en Heltegerning
at have slaaet en Hugorm ihjel, og af
disse Grunde faar man lettere Oplysninger
om Findestederne end for de andre Slangers
Vedkommende. Trods skarp Forfølgelse
fra Menneskets Side har Hugormen
alligevel modstaaet Angrebene, baade de direkte
og ogsaa dem der skyldes Jordens stadig
intensivere Kultivering; det er i den For-
Hvass
bindelse af Betydning for Hugormens
Fremtidsudsigter, at dens Biotop for
Størstedelen er vanskeligt opdyrkelige
Landskabs-omraader.
Hugormens Gennemsnitslængde er 50—70
cm. Den længste danske Hugorm er 80
cm, fanget ved Askeby Sø paa Møn. Den
længste Hugorm, der nogensinde er fanget,
stammer fra finsk Lapland fra 1929. Den
blev først maalt efter at have ligget nogen
Tid i Alkohol; men trods Skrumpning var
den 94 cm lang. Fra Sydberg ved
Härjedalen foreligger der Meddelelse om en
Hugorm paa X04 cm; men da det ikke har været
muligt at faa Tallet verificeret, maa man
indtil videre fiksere Verdensrekorden til
94 cm.
Indtil fornylig har man ment, at de
danske Hugorme væsentligst var knyttet til
Jyllands Hedeegne, Sjællands Nordkyst
og Bornholm. Men de sidste Aars
Undersøgelser har godtgjort, at Hugormens
Ud-bredelsesomraade er langt større. I Jylland
er den paa de fleste Lokaliteter langt
almindeligere end Snogen. Mærkeligt nok
løber der et bredt hugormefrit Bælte i
Retningen Nord—Syd fra Læsø over Anholt
og Samsø gennem Vestsjælland og
Vestlolland, som klart adskiller de danske
Hugorme i en vestlig og en østlig Bestand.
Det er muligt, at Hugormene i sin Tid
har haft to sydlige Indvandringsveje, og
at de to Populationer endnu ikke har
naaet at mødes. Det er i alt Fald
ejendommeligt, at der ikke findes Hugorme i
Længdebæltet, da mange af Egnene synes særdeles
velegnede for dette Krybdyr. At der ikke
findes Hugorme i Københavns Omegn
kan skyldes den intensive Opdyrkning
af Jorden; iøvrigt er der heller ingen paa
Amager og Saltholm.
Hugormen er mere eller mindre talrig i
alle Egne af Norge lige til Polarkredsen
med Nordgrænsen i Ranen ved Svartisen
66°, 20’ nordlig Bredde. Nord for Dovre
forekommer den kun lokalt og ikke i større
128
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 14:11:13 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1947/0150.html
