Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Nogle Breve fra Edvard Grieg til Niels Ravnkilde. Ved Sigurd Berg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigurd Berg
Til Brev Nr i: Grieg havde ansøgt om
Stillingen som Teaterkapelmester i Kristiania,
hvor Bjørnson var Teaterchef. Det ventede
Brev fra Ibsen maa være ankommet kort
efter. Ibsen skriver, at han forlængst har
henvendt sig til Bjørnson angaaende Sagen
og forsikrer, at Bjørnson intet kan have
imod Grieg. Sgambati (1843—1914) var
Komponist, Pianist og Dirigent, Elev af
Liszt. Hans Matthison-Hansen (1807—1890)
var Domorganist i Roskilde. G. C. Bohlmann
(1838—1920), dansk Komponist og søgt
In-strumentator. Griegs nævnte Violinsonate er
Op. 8, Fdur, komponeret ca. 1865.
I.
Kjøbenhavn den 28:de August 1866.
Kjære Ravnkilde!
De er naturligvis rasende paa mig, fordi
jeg saa slet har opfyldt mit norske Løfte,
og det faar De i Guds Navn være, thi hvis
jeg nu vilde begynde at undskylde mig saa
vilde jeg just rable fuldt det Ark, som skulde
være viet anden og bedre Underholdning.
Faktum er imidlertid, at Ligegyldighed ikke
er Skyld i min Taushed, og dermed maa De
nøjes. De har mere end ofte været i mine
Tanker, aldrig dukker Erindringen om
Rom op for mig, uden at De med Deres
venlige Omgang staar som Lyspunkter af
mit Ophold for mig. Gid vi nu engang
maatte mødes igjen og i Norden. Ja det
kommer jo mest an paa Dem og paa den
ulykkelige Politik, som jo ligefrem kommer
til at bestemme Deres fremtidige Skjæbne.
Af Deres Neveu (?), som forleden besøgte
mig, hørte jeg, at De har maattet give
Afkald paa Ønsket om at tilbringe
Sommeren paa Landet, dette tyder i mine Øine
ikke paa noget Godt, thi det maa da
blot være nødtvungen, man opholder sig i
Rom under den trykkende Sommerhede.
Har De komponeret Noget? Om De er
bleven begeistret til Noget med Fynd og
Klem, saa send det endelig herop. I Norge
vil det være mig en Glæde at opføre
det. — — —
Med Theaterhistorien i K. gik det rent
gält, Bjørnson har ikke engang behaget at
svare mig paa et Brev, jeg i April Maaned
skrev ham fra Leipzig. Til Ibsen skrev
jeg ogsaa for flere Maaneder siden forat
bede ham formaa Bjørnson, der jo er hans
Ven, til idetmindste at spendere nogle Ord
paa mig, forat jeg ikke længer end
nødvendig behøvede at gaa med min Fremtid
hængende i et Haar, —- men heller ikke
han har svaret mig. Besynderligt Folk, disse
norske Digtere. Jeg siger norske, thi hos
Intelligentsens Bærere i andre Lande er
man dog kommen saavidt, at man ved
ædlere Midler end Storsnudethed og
Hensynsløshed hævder sin aandelige Rang.–
I Løbet af Sommeren er jeg bleven en
grandios Orgelspiller. Ja, le ikke, De
skulde høre Fugen i g mol. Igaar var jeg i
Roeskilde og fik en Attest fra
Matthison-Hansen, der forhaabentlig vil bevirke, at
en Organistpost ikke kan nægtes mig,
selv om Bjørnson stiller sig paa Bagbenene.
Og nu en Bøn, skriv endelig udførlig om,
hvordan De har det, og hvordan Fremtiden
stiller sig. De vil saa ikke komme til at vente
længe paa Svar fra Deres hengivne
Edvard Grieg.
Bohlman ser jeg oftere paa Gaden, han
er nær ved at løbe Folk overende. Før
kaldte jeg ham en Skrædder, nu betitler
jeg ham uden at gjøre mig Samvittighed:
Skræddersvend. Jeg glemte at fortælle, at
jeg har givet en Concert i Tivoli til Fordel
for de Brandlidte i Drammen, som
indbragte c. 250 Kr. Jeg havde den Glæde at
være istand til at begeistre Publikum med
min Violinsonate. Jeg begriber ikke,
hvorledes Bønder med Et er bleven istand til
at forstaa sig paa Agurke-Salat.
Til Brev Nr 2: Som bekendt blev det af
afgørende Betydning for Grieg, at han til
sin Ansøgning om Rejsestipendium i 1869
kunde vedlægge et Brev fra Liszt. Monrad
Johansen skriver i sin Bog om Grieg (1943),
182
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
