- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtiosjätte årgången. 1947 /
186

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Nogle Breve fra Edvard Grieg til Niels Ravnkilde. Ved Sigurd Berg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sigurd B er g

»forat dog Folk kunde lære dem at kjende»
hvorpå jeg svarede, at havde jeg været
Ravnkilde, var jeg bleven rasende over
denne Tjeneste. Nu er forhåbentlig Sagen
klaret. Jeg går imorgen til Hagen, og
venter da at høre, at Alt er færdigt. Du
får så Din Pakke med Frieksemplarer.
Det er jo fabelagtigt, hvormeget Du
bringer til Verden, jeg er et dovent Bæst,
som Intet gjør, — Intet kan gjøre, kunde
jeg sige, thi jeg ved ikke ret, hvad jeg vil.

–-Du har vel hørt om den stakkels

Winding, som fra i vinter ikke rører
Klaveret mere, — nervøs Overanstrengelse i
Hænder og Arme med Tendents til Lamhed.
Dog må Du ikke skrive ham dette, thi
han har selv det bedste Håb og ligger nu på
Landet, beskjæftiget med at æde, drikke,
bade og læse Partiturer. –-—■

Til Brev Nr. 6: Det nævnte Musikdrama
har sikkert været »Olav Trygvasons, som
imidlertid aldrig blev fuldendt. Brudstykket
har dog været opført flere Gange. —
Bemærkningerne om Preusseraanden er af en
forbavsende Aktualitet, særlig med Hensyn
til Tyskernes Evne for Provokation.

6.

Leipzig d. cj:de Januar 1875.

–-Som Du ser er jeg nu i den
berømte By, hvor jeg foreløbig slår mig til Ro.

Det var ikke umuligt, at jeg til Foråret
drog sydover, men jeg må, førend jeg
kan bestemme noget i denne Henseende,
oppebie Bjørnsons Underretning om, når
han drager fra Rom, og hvor han drager
hen. Han har nemlig, hvad han måske
har fortalt Dig, lovet mig Digtning til et
norsk Musik-Drama, som jeg allerede så
småt er begyndt på. Men jeg har desværre
andre Forpligtelser, som jeg først må have
fra Hånden, førend jeg kan gå videre i
dette Arbejde, som Bjørnson desuden ikke
giver mig Tekst til, når jeg ikke er i hans
Nærhed, et stramt Forlangende, men som
jeg så gjerne går ind på, når det blot no-

genlunde kan lade sig gjøre, fordi jeg
holder så inderlig af ham. Hils ham og sig at
jeg venter med Længsel på Brev fra ham,
og at jeg vil vente i længste Laget, om end
ikke så længe som Solvejg i Per Gynt:
hele Livet! Jeg kom hertil for nogle Dage
siden, bor endnu i Hotel, men håber
imorgen at få Logis med Arbejdsværelse og
Klaver. Det er dejligt, en Stund at være
borte fra Strævet og leve i Ly af Skjønhed.
Det er nu mit Håb ved at lade trykke
forskjelligt, at kunne opholde mig her til
Foråret, og så — ja så ved jeg ikke, hvorhen
min Stjerne fører mig. Folk er her mageløs
venlige og forekommende og Musiken er i
Husene, på Gaderne, i Hjerterne, i
Ansigterne, overalt i Luften, hvor jeg ser hen.
Og så holder jeg af Folket med dets jævne,
utvungne Jovialitet, den stærkeste
Modsætning til Preuservæsenet og
Preuser-tonen. Det er, som man var i
Middelalderen her, der går en Tone gjennem det
Hele, som jeg ikke ved at betegne, det
måtte da være ved at sige, at Luthers Ånd
svæver over det Hele. Og dog er dette på
en vis Måde så sørgelig usandt, thi man er
snart ikke mere et dannet Menneske, når
man ikke hylder Atheismens Theorier, man
er forældet, barnagtig eller endog dum
når man føler Trang til noget Mere end den
menneskelige Visdom. Sådan er det med
Universitetet, og sådan sniger det sig ud
blandt Folket. Jeg kom forleden i politisk
Samtale med Schleinitz (Konservatoriets
Direktør) og havde nær faldet af Stolen af
Forbauselse og Glæde over at høre hans
Anskuelser. Han siger at Preuserdømmet er
Løgn og Bedrag som hver ærlig Tydsker
må skamme sig ved, at Frobringspolitiken
er det som har været den skjulte Tanke, ikke
Enhedspolitiken, at Tyskland egentlig har
erklæret Krigen 1870 idet det tvang
Frankrig dertil, — og, jeg kunde være vis
paa, at om end Pressen var betalt forat
sige det Modsatte, så var den almindelige
Mening blandt de Dannede her som hans.

186

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:11:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1947/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free