Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Kong Christian og det danske Folk. Af Vilh. Buhl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vil h. Buhl
til at skabe den rette Kontakt. Hans Rejser
gik ogsaa til Færøerne og Grønland, som
han altid har omfattet med den varmeste
Interesse.
Samfølelsen mellem Konge og Folk
fæstnede sig da stedse stærkere i Aarenes Løb,
og da Danmark i den anden Verdenskrig
blev smerteligt ramt af
Krigsbegivenhederne, var det en Lykke for Landet, at
Christian X i Kraft af sin Retsindighed, sin
Pligttroskab og sit ligefremme danske
Væsen stod som det faste og samlende
Midtpunkt for hele Befolkningen. Hans
Sjælsstyrke og frygtløse Holdning, hans Rankhed
og Fasthed blev nu som et lysende Tegn i
de mørke Aar, han var ét med sit Folk i
Sind og Vilje, i Kampen mod
Undertrykkerne og Troen paa Fremtiden.
Det var en sorgfyldt Stund for den gamle
Konge, da Valget den 9. April om Morgenen
skulde træffes mellem fortsat Kamp eller
Opgivelse af Modstanden mod de
indtrængende tyske Tropper. De Ministre, der
var mødt paa Amalienborg, ansaa det ikke
for muligt at yde effektiv Modstand mod
det uvarslede Overfald, medens den
kommanderende General ønskede fortsat Kamp
og opfordrede Kongen til sammen med
Regeringen at søge ud til en Militærlejr i
Nordsjælland. Dertil svarede Kongen: »Nej,
jeg maa da blive her», og efter en kort
Drøftelse traf han klart og fattet sin
Afgørelse. Stærkt bevæget tog han sig til Hjertet
og bestemte, at Kampen skulde indstilles.
Ogsaa i denne skæbnesvangre Time havde
Christian X’s Beslutsomhed og Mod til at
tage et Ansvar bestaaet sin Prøve.
Amalienborg var blevet Midtpunktet for
den kortvarige Modstand i København, og
en stille Sympati kom Kongen i Møde, da
han to Dage efter Besættelsen ene og
ubeskyttet genoptog sit Morgenridt gennem
Byen. Denne daglige Ridetur gav trods
den knugende Uhygge Befolkningen en egen
Tryghedsfølelse. Saavel i Hovedstaden som
udover Landet blev Kongens Budskab med
Opfordring til fuldtud korrekt og værdig
Optræden modtaget med Forstaaelse, og
det blev i de første 3 Aar af Besættelsestiden
den Rettesnor, som fulgtes af den
altovervejende Del af Befolkningen.
For Kong Christian var Værnet om
Nationens Interesser først og fremmest at
finde i det danske Folks tætsluttede
Sammenhold. Det var Bevistheden om, at kun
derved kunde den indre Front mod
nazistiske Anslag befæstes, der fra Besættelsens
første Dag var bestemmende for hans
Holdning. Paa 25aars Dagen for Stadfæstelsen
af Grundloven af 1915 udtalte han: »Tiderne
er alvorlige og maner os til Sammenhold,
thi ingen kan sige, hvor længe den
nuværende Tilstand varer. Men jeg tror, at ved
værdigt Sammenhold vil vi gavne vort Land
bedst saavel udad som indadtil, thi
Sammenhold giver Styrke.» Samlingen paa
Rigsdagen og de fire store Partiers fælles
Regeringsdannelse hilste Kongen med Glæde
og hans Troskab mod det danske Folkestyre
var urokkelig.
Som Forholdene udviklede sig i
Besættelsens første Tid, hvor de danske Nazister
under tysk Dække fremsatte de voldsomste
Trusler mod Regeringen og den
parlamentariske Regeringsform, blev Værnet om det
danske Folkestyre Symbolet for den danske
Selvhævdelse, og i denne aandelige Rejsning
og i Samlingen om Christian X fik
Mod-standsviljen i denne Periode sit klareste
Udtryk. Da Kongen d. 26. September 1940
kunde fejre sin 7oaars Fødelsesdag, blev der
til stor Harme for Tyskerne bragt ham en
storstilet Hyldest fra hele Landet, og i
Hovedstaden blev han hilst af uoverskuelige
Menneskemængder, da han uden nogen
Eskorte foretog en Køretur gennem Byen.
Smukkere Bekræftelse paa Samhørigheden
mellem Konge og Folk kunde ikke være
givet.
Ogsaa fra en Kreds af Danske var den
parlamentariske Regering i 1940 ude for et
Angreb. Nogle store Erhvervsdrivende og
244
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
