Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Harriet Backer 1845—1945. Av Else Christie Kielland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Else Christie Kielland
forandret sig. Til malerne i München kom
det nye först som rykter fra Paris om
friluftsmalen. Den gamle galleritone blev
forlatt, malerne gikk ut i Guds frie natur og
stod der foran motivet og malte, — noe
helt nytt i malerkunstens historie.
Værdifulde drag i Eilif Petersens begavelse kom
her ikke til sin rett, — han var av en ånnen
type. Harriet Backer, derimot, hadde
allerede ved interiöret til »Solitude» vist at
netop stående overfor motivet, i intimt
studium av virkeligheten, fikk hennes kunst
det personlige særpræg, som peker hen mot
hennes store og rike utvikling. Det viste
sig da også at hun i tidens franske
malerkunst netop skulde finne det som skulde
frigjöre hennes evner.
Harriet Backer kom i Paris inn på en
privat malerskole for damer hvor Gérome og
Bonnat korrigerte; — malerinner hadde
dengang ikke adgang til akademiene og
de almindelige malerskoler, som var
forbeholdt menn! Da de to malere hadde sett
de arbeider hun allerede hadde gjort, fikk
hun med engang friplass — place d’artiste,
som det blev kaldt. Her arbeidet hun i to
vintre, og den förste vilde hun bare tegne.
Hun mente selv at den korrektur hun her
fikk av Bonnat blev avgjörende for hele
hennes fremtid som maler. Jeg citerer fra
selvbiografien: »Ingen snakk om detaljen.
Först og sidst det store syn på helskikkelsen.
Påmindelsen: La construction, mademoiselle.
Les attaches, — leddenes konstruktive
forhold til hinanden, — var ofte de eneste
ord som blev sagt. Menneskelegemets
fremtrædende former og vigtige linjer set
konstruktivt, underlagt trianglets og kubens
kontrol. Kubismen, men endnu helt på
naturalismens grund. Dertil blev det for
mig av stor betydning, at i Bonnats
korrektur, således som jeg forstod den, blev
belysningsmotivet det avgjörende.» Og hun,
den store kolorist, siger videre: »Tegningen
forekom mig dengang, og kanske er den
mig endnu, alt», og videre: »Det er min
erfaring, at optat av belysningsmotivet
og den strenge tegning inspireres man og
finder farven, får den liksom i gåve. Ad
impressionistisk vei, mener jeg, kan alene
mit billedes farvemotiv findes. Ved streng
tegning, hver farveflek på rette plads.
I urokkelig konstellation skal de staa,
farveflekkene, som i stjernebillederne
himmelens stjerner står og vinker til hinanden.
Som akkorder i musikken klinge sammen
fuldkomment skjönt i koloristisk samspil.
Således tror jeg nu jeg har lært i Frankrike
av Bonnat at det skal være. Og
impressionismen, som kom til os i otti-aarenes Paris
med dens störste mestre, bestyrket mig i
min tro.»
Vi kan kalde dette avsnitt i
selvbiografien for Harriet Backers kunstneriske
trosbekjennelse. Den viser et konstruktivt
syn på malerkunsten: hun söker ikke i sin
kunst skjönheten, men det konstruktive,
både når det gjelder tegning og farge, ■—■
da kommer skjönheten av sig selv. Et
billede er som en organisme, en skapning, og
bygger sig opp like lovbunnet som
krystallene i naturen. Her foregår kunstnerens
kamp for å få billedet •—- om jeg så må si,
— til å fungere, og denne kamp kræver
alle evner hos ham i höyeste aktivitet, —
fantasi, fölelse, intelligens, alt er i
virksomhet, — og erfaring og kundskaper må
til for at det hele skal lykkes. — »L’Art,
c’est la réalisation», sa Cézanne, og
karakteriserte med fuld præcis jon denne del av
processen.
Men forstår så menneskene denne
kunst? Harriet Backer sa i en ånnen
forbindelse at al kunst er abstraksjon. Selv i
hennes så naturalistisk gjengitte motiver
er det ikke först og fremst fremstillingen
av det ytre motiv som det gjelder for henne.
Hennes billeder fengsler umiddelbart ved
sin harmoniske likevekt, og da er
muligheten der for at den som ser dem blir
innfanget for alvor og at hans sind etterhånden
kommer i en skapende tilstand beslektet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
