Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Nogle danske Bøger. Af Jørgen Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle danske Boger
A j Jørgen Andersen
-S ANLEDNING af vor sidste Halvfemsers
runde Fødselsdag har Magister Emil
Frederiksen udsendt Bogen: »Johannes
Jørgensens Ungdom» (Gyldendal). En bedre Gåve
kunde den firsaarige Digter næppe have faaet.
Men ogsaa hans Læsere og Venner kan glæde
sig over den i en Sæson, hvor Muserne har
ladet Skribenterne i Stikken. Den er udsprunget
af et mangeaarigt Venskab med Johannes
Jørgensen og baseret paa et intimt
Kendskab til Symbolismen i og udenfor Danmark.
»Johannes Jørgensens Ungdom» er Emil
Frederiksens hidtil bedste Bog.
Det er ikke nogen Biografi, hvad Titlen
ellers kunde antyde. En saadan har Johannes
Jørgensen ogsaa, selv overflødiggjort med
»Mit Livs Legende», de ejendommeligste
Mémoirer i vor Tid. Der gives ingen sikrere
Fremstilling og sandere Vurdering af et Livs
Forløb. Hvad Emil Frederiksen har søgt at
give er en psykologisk-litterær-kritisk
Analyse af Jørgensens Ungdomsdigtning og
-journalistik i den Periode, der begynder med
»Vers» og slutter med »Bekendelse». Knapt
ti Aar, som imidlertid har været rigere paa
Afveksling og mere fyldte af Oplevelse, indre
og ydre, end saa manges hele Liv.
Johannes Jørgensens Vugge stod i
Svendborg, denne Perle blandt Fyns Byer, af
hvilken H. C. Andersen i sin Dagbog til Brug for
»Kun en Spillemand» har tegnet denne Skitse:
»Fra Møllegaden ser man ud over Huse i
Hulgaden, Fjorden og Christiansminde. I
Møllegaden en Mølledam, Vandmøllen med
Hyldebuske over Faldet. I Gaden høje
Trapper, Karnapper og fromme Indskrifter paa
Dansk og Latin. Fra Hebers Have ser man
forbi Christiansminde til Hestehaven, hvor
pinieagtige Træer hæver sig over den lavere
Skov.»
I denne gamle »Bjærgby» med de
pittoreske Vyer oplevede Johannes Jørgensen
Poesien. Hertil gik hans Tanker, da han
siden boede i Sydens Klostre. »Der er en
Brønd, som rinder—■».
I Begyndelsen af Firserne kom lian til
København for at blive Student, paa en Tid
hvor gammelt og nyt mødtes og brødes ikke
mindst paa det aandelige Omraade. Den
unge Provinsbo sugedes ind i Malstrømmen
og fik flænget sin Sjæl. Fortællingskredsen,
der aabnes af »Foraarssagn» og lukkes af
»Hjemvee», handler om en Ynglings Rejse
ud i Verden og hans Hjemgang som moden
Månd. Dens Hovedtema er, »at
Barndommens Magt gør Mødet med Livet til en
Skuffelse — Lykken kommer først, naar et
Menneske giver sig over til sit Livs første
Oplevelsers Magt». De unge Mænd i
Fortællingerne afspejler deres Digter i vigtige Faser
af hans Ungdomsliv. Emil Frederiksen har
givet en fin Analyse af dem og ham (S. 32).
Forinden er der gjort Rede for Jørgensens
saakaldt ambivalente Følelser, der paa det
religiøse Omraade kommer til Udtryk i den
højstemte Lovprisningsbøn: »Glødende hellige
Vilje i mig . . .» (»Den røde Stjærne» S. 82).
Den paa Værkets første Side fastslaaede
Kendsgerning, at i J. J.s Liv »forenes paa
en ejendommelig Maade Følsomhed og
Intelligens, Sindets naturgivne Gaver og en
Kultur erhvervet gennem Tanker,
Kundskaber, Selvopdragelse,» dokumenterer Emil
Frederiksen gennem en nøje Konfrontering
af J.s Læsning med hans Psj^ke.
Gennemgangen af Debutsamlingen »Vers» bliver
saaledes baade en Paavisning af det
Ungdomsliv i Svendborg og Omegn, der har
inspireret Digtene, og af den Læsning, der har
formet dem. Jørgensens Lyrik bærer tydelige
Spor af Heine, Shelley og Swinburne foruden
af de hjemlige J. P. Jacobsen og Drachmann.
Om Bekendtskabet med Goethe fortæller
Jørgensen, at det »stiftes i en kritisk
Lavalder, hvor Digtningens rige Indhold aldeles
oversvømmer den unge Læser og fuldstændig
bemægtiger sig hele hans Opmærksomhed.
Goethe — Goethe i hin Ynglingebegejstrings
forstaaelsesfattige og følelsesrige Oversættelse
— ligger da gemt paa Bunden af Sjælen som
det faste Grundfjæld, der bærer og betinger
al senere poetisk Nydelse.»
Følemaaden i »Vers» og i hele Johs.
Jørgensens første Ungdomsdigtning finder Frederik-
387
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
