Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Nogle danske Bøger. Af Jørgen Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jørgen Andersen
Oehlenschläger, maaske som en Cadeau til
Dr. Helge Topsøe-Jensen, hvem den er
dsdi-ceret. Afsnittet om »Guldhornene» genkender
man fra en fin Publikation om de berømte
Fund, til hvilken Rubow har skrevet
Inledningen, der slutter med denne Status af det
berømte Digt:
Det staar i den danske Litteratur paa en ret udsat
Post. Det læres ligefrem udenad i Skolerne, er blevet
skolebogsklassisk, og dertil egner det sig ved sin
eksalterede og højromantiske Stil egentlig meget ilde. Det
studeres paa Højskolen som Eksempel paa
Oehlenschlägers poetiske Kunstform og Sprog, og er ikke
videre typisk for ham, med sin henrykt
fragmentariske Billedgang. Det kunde næsten lige saa godt være
skrevet af Schack-Staffeldt, om hvem det minder ved
sin abrupte Udtryksmaade og sine Germanismer. Det
er et skønt og underligt, ikke helt fuldbaarent Digt,
fuldt af Revner og Sprækker og med Skrifttegn og
Billeder, som ikke er lette at tyde. Det minder altsaa
om de to Oldsager, det besynger; og dette er jo ganske
i sin Orden.
Nogen Rekommandør har Rubow aldrig
været. Underligt nok, at han er blevet
Forlagenes mest yndede og brugte Forfatter af
Indledninger.
Afsnittet »Omkring Fru Heiberg)’) giver
Kommentarer til den nye forøgede Udgave
af den berømte Divas Memoirer og belyser
Intrigerne paa Teatret. Hendes
Sviger-mamma Fru Gyllembourgs Liv og Virke
tages ogsaa op til sympatisk Behandling.
Hendes Noveller »er nu en støvet Bog, men
der er rig Menneskelighed og Varme i den».
Saa følger Beretningen om Erasmus af
Rotterdam, der i Modsætning til sin store
Samtidige Martin Luther, hadede
Magtudfoldelsen og al dens Væsen, symboliseret i
Fyrsternes Haandlanger Krigeren, hvis Sjæl
»er lige saa skiden som Rendestenen paa
Place Maubert i Paris», og som derfor vilde
have korset sig, »om han havde levet i det
tyvende Aarhundrede og set alle Europas
Folk optagne af at sno Svøber til deres egne
Rygge og Reb til at hænge sig i».
»Betragtninger» slutter med den obligate Klapjagt
paa Teologerne.
Om »Den nye Lægmands-Bibel»s
Oversættere (Kaj Munk »med sine mageløst
tungerappe Fordanskninger af St. Lukas’
Evangelium og Apostelhistorie», Tom Kristensen,
Harry Söiberg og Markus Lauesen) har den
bibelkyndige og -elskende
Litteraturprofessor kun Lovord, hvorimod han vælter
Skraldespanden udover sine teologiske
Kollegers »syndige» Hoveder, især Mosbechs.
Rubow trækker hele Registret ud og giver M.
raat for usødet som Svar paa dennes
Anmeldelse af R.s Oversættelse til Første Mosebog.
Stykket har som Overskrift »Rabies
theo-logica». Men efter at have læst det og
bemærket den Samling »Prydadjektiver», som
skænkes Mosbech, synes en læg Læser, der i
øvrigt er afskaaret fra at tage Standpunkt i
den lærde Strid, at det ogsaa kunde have
heddet »Rabies litteraria». Et kvikt, men
lidt forstemmende Punktum paa en nydelig
Bog.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
