Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - De to Djævle. Af Anders Vigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anders Vigen
for haardt eller engelsk og russisk
Standhaftighed i Nødens Aar prises for højt eller
Folkenes Rejsning til Frihedskamp lade
Hjertet koldt. Men man var ikke dermed
holdt skadesløs for Europas Forlis. Om man
vilde det eller ej, for at faa en Forklaring
og Ledestjerne for et Haab maatte man ty
til den russiske Kristen-Tanke, at
Forbryderen er vor ulykkelige Broder, hans Brøde
netop Broderparten af en Skyld, vi alle er
fælles med ham om, og vor egen Skæbne
derfor ogsaa en Tvilling af den, der bliver
hans.
Jeg kan ikke se, at Vesterlandet,
saaledes som dets Kaar er i Dag, mere end to
Aar efter Tysklands betingelsesløse
Overgivelse, har Raad til at vrage denne Tanke.
Men det var hos den engelske Histol iker
Arnold J. Toynbee, jeg fandt det sagt
med rene Ord, at det er selve den vestlige
Verdens Demokrati og Industrialisme, dem,
han kalder de to Djævle, vi har hidset paa
os selv.
Saa vidt jeg ved, er Toynbee som
Historiker et Verdensnavn og har ogsaa haft
store Opgaver af international Karakter.
Hans 13 Bind svære Hovedværk: A Study
of History, kan vistnok betegnes som det
engelske Modstykke til Oswald Spenglers
Untergang des Abendlandes, som det turde
have til Forudsætning. Toynbee forkaster
Spenglers Lære om en Naturskæbne, der
bestemmer Kulturernes Levetid; for ham
er Mennesket paa en helt anden Maade
Historiens ansvarlige Faktor. Men alligevel
viser Historien ogsaa i hans Øjne Træk af
en vis lovmæssig Karakter. Det er
Civilisationernes — vi vil maaske foretrække at
sige Kulturernes — Tilblivelse, Vækst,
Nedbrydning og Opløsning, han undersøger, og
han kommer til det Resultat, at af samtlige
de Kulturer, der endnu bestaar, har kun
vor egen maaske — maaske — en Fremtid
for sig. Det er et dystert »Maaske», thi vi
befinder os siden det 16. Aarhundrede, da
den kristne Kirkes Enhed brast, i den Fase,
der plejer at føre frem mod Opløsningen,
og hvis de vestlige Borgerkrige vedvarer,
er det kun alt for sandsynligt, at Freden
bliver os paatvunget ved et frygteligt
Magtsprog. Man rystes af hans Syn paa den
vestlige Civilisations Tilstand og Udsigter,
saaledes som det tegner sig i 4., 5. og 6. Bind
af hans Værk, der udkom i 1939, lige før
Krigen. Og det Svar, han fik af Krigen
selv, maa have stadfæstet hans værste
Anelser.
Vor Civilisation og dens politiske
Underlag er i Støbeskeen. Vi staar maaske
allerede i dette Aarhundrede overfor
Nødvendigheden af, at Myldret af snævert
nationale Stater afløses af en
altomfattende, en universel Ordning, en universel
Ståt, siger han. Vi har alle en Følelse deraf,
men hvorledes forbereder vi denne
Verdens-omlægning? Hvilken universel Ståt ender
det med?
Det er i denne Forbindelse, han siger, at
vi har ladet Nationalkrigene afløse det 16.
og 17. Aarhundredes Religionskrige, og at
— her citerer jeg — »denne sidste Periode
af vilde vestlige Krige, der begyndte i det
18. Aarhundrede, og som ikke er hørt op i
det 20., er blevet skruet op til en hidtil
ukendt Grad af Vildskab af to dæmoniske
Magters, nemlig Demokratiets og
Industrialismens, titaniske Drivkraft!»
Disse to Magter er kommet ind i
Krigsvæsenet, just som den vestlige Verden
faktisk har udført den vældige Bedrift at
indlemme hele Jordens Overflade og hele
den levende Menneskehed i sin Organisme.
Og — jeg citerer igen ■— »i dette uhyre
udstrakte Hus er vi nu om Stunder besatte
af Djævle, frygteligere en nogen, der nogen
Sinde pinte endogsaa vore Forfædre i
det 17. og 16. Aarhundrede.»
Men hvad er det, der har forvandlet
disse Magter, der lovede os Velsignelse, til
Forbandelser? Det er den demokiatiske
Nationalisme, der har splittet Demokratiet i
nationale Brøker, indkapslet det i »Sogne-
416
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
