Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Tionde häftet
- Heinrich von Kleist: Michael Kohlhaas. Av Peter Wessel Zapffe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peter Wessel Zaftfje
men begge i forening. Kohlhaas spör
vekten tilråds én gang for alle, og når
overveielsens tid er omme går han sverdets
vei med instinktets sikkerhet. Når
samfundets retsapparat er gjennemtäret av
korruption, hvad navn og maske den end bårer,
da skal freden ofres for rettens skyld, og
liv og velfärd om nödvendig med. Og
Ihering, en av Tysklands störste
rettsfilo-sofer, gir ham medhold: Retten er skapt ved
kamp og må opretholdes ved kamp,
motstand mot uretten er plikt, opgivelse av
motstanden er moralsk selvmord. Min
subjektive ret kan jeg la fare, når også
motparten står på rettens grund, men jeg
må aldrig tåle, at selve retsordenens idé
blir kränket. Derfor fylder Kohlhaas sin
kulturpolitiske mission, når han styrter vold
ved vold og rydder tomten for retfärdig-
hetens restauration.
* *
*
Det er blit hävdet at dramaet er den
diktform som egner sig best for et tragisk
indhold, og Kohlhaas var oprindelig tänkt som
drama. Men det nye grep var heldig: for
dette tragiske stof var novelleformen
adä-kvat. Det som karakteriserer novellen ut
fra dens navn og historie, er isär at den
meddeler en ny eller opsiktväkkende
begivenhet. Knapheten er også et merke ved en
form, som vel har sitt ophav i en
urgammel situation som denne: en reisende
kommer fra en fremmed egn og har ting at
fortälle. Alle diktets elementer må
underordne sig den enkle, i få og sikre streker
gjennemförte fabel; i en episk monografi
ligger der vekt på interessens enhet.
Novellen vil väre särlig mottagelig for et
tragisk forlöp som sättes igang ved en
hensynslos aktivitet, og rent lykkelig blir
foreningen av novelleform og
aktivitets-tragik når den levendegjöres av en stil
som Kleists, en stil som ikke kjender nåde,
som griper med tigerklor, opsluker og går
videre. Men det er også en stil for den, som
har kj ärlighet og styrke nok til at löfte et
tragisk offer ut av forglemmelsens mörke,
og båre ham frem i diktningens solsterke
dag, til menneskenes undring og til
forsynets beskjämmelse.
Kleist hadde som rimelig var ikke benyttet
den förste og billigste utvei til at avrunde
det heroisk-tragiske i heltens skjäbne, at la
Kohlhaas bli fanget og henrettet på et
tidlig tidspunkt, slik som det gik med den
historiske Hans Kohlhaase. Isåfald vilde
katastrofen väret fuldbyrdet i et
urettfär-dig miljö ved ytre motmakt, et dramatisk
men ikke synderlig interessant forlöp.
Og dikteren får snart en ny anledning,
som psykologisk sett står meget höiere,
nemlig besöket hos Luther. Her måtte
Kohlhaas bli overbevist, han måtte se sig
selv som en röver og mordbränder, som en
falden engel hvis liv og salighet er forspildt.
Han måtte gå under i fortvilelse, skyte sig
for Luthers öine, som han også truer med,
eller söke döden i nye, desperate eventyr,
hvor han nu bare vil hevne sin själs forlis.
Slik hadde Grabbe og kanske Shakespeare
behandlet et Kohlhaas-problem. Han var
blit fört bak lyset av djävelen og sitt eget
kjöd; det han trodde var rettfärdighetens
hellige ånd hadde umerkelig forvandlet sig
til hadets og hevnens og urettens dämoner,
til det han var gåt ut for at bekjämpe. Han
hadde glemt at skjelne mellem voldsverket
som et smeitefuldt, nödvendig og
forbigående middel, og voldsverket som berusende
selvutfoldelse. Ved satanisk ironi fra
ukjendte makters side er han kommet i bås
med sine motstandere og må vende
dommen mot sig selv. Katastrofen utlöses da i
retfärdig miljö (samvittighetens
verdensbillede) gjennem indre motmakt — et
forlöp med rike psykologiske muligheter.
Dikteren tar også et enkelt skridt i denne
retning: Luther nektei Kohlhaas
sakramentet. Men hvad hjälper det, når heste-
472
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 14:11:13 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1947/0522.html
