Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Henrik Schück. Vor fælles Hövding. Av Vilhelm Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Henrik Schück
Vor fælles Hövding
LIGESOM jeg hörer hans Stemme,
ser jeg for mig ham selv siddende, som i
en Hal, for Bordenden i Spisesalen i hans
Hjem i Upsala under Billedet af
Giambattista Tiepolos Gæstebud. Det er snart
halvhundrede Aar siden, men hver Gang jeg
har læst hans store Böger, har jeg haft
Indtryk af en saadan Fest. Han bruger ingen
Pensel i dem, men Pennen saa godt, at man
mærker baade Forskeren og Kunstneren i
den, uden at han selv understreger nogen
af dem. Han er uforfængelig, velvillig,
godartet. Bag den sunde Sans, som forklarer
den Virkning, hans Böger har övet i vide
Kredse, er der en Menneskekundskap, som
viser, at han har levet med de Böger, som
han skriver om. Han renser ingen af
Figurerne paa sit Billede uden for de Pletter,
som skyldes den overfladiske Opfattelses
Blendværk. Han er glad ved selv at være
Gæst i deres Selskab. Uden Kolorit er der
over hans Fremstilling det ikke gyldne,
men rene Lys, det samme som gjorde, at
han ikke blot i sine Böger fölte sig hjemme
i Rom, hvor han saa tit var Gæst.
Et andet Klima mödte mig under det
Det här återgivna porträttet är Henrik Schücks sista.
I—Ord och Bild, 57:e årg. Z
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
