Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Zoologisk Foraar. Af Knud Sønderby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knud Sø n derby
at finde de samme Træk i alle Jordens
Udslag af Liv. Intet menneskeligt er En
fremmed. Heller intet dyrisk er det! Til alt hvad
man ser i Haven fra Kolibrien, der springer
op fra Grenen og sylespidst staar og svirrer
i Luften, og til Flodhesten, der i et næsten
bevidstløst Madslaveri holder Gabet aabent
mod Alverdens Rundstykker, kan man finde
en menneskelig Analogi. Egocentrisk som
Menneske lader man noget tilsvarende fra
sin egen Verden springe frem mod hvert
Syn fra Dyreverdenen. Menneskelige Typer,
Hovedtyper og Afarter, Følelser,
Karaktertræk og Ansigtsudtryk myldrer frem til
Imødegaaelse og Forstaaelse. Mennesket er
Fællesnævner for alle Dyrene og Zoologisk
Haver er et Teater. Naar man leer ad
Urang-Utangen er det jo ikke fordi den er
komisk — i og for sig — men fordi den
næsten til Frækhed minder om Ens
Kontorchef.
Hvor stor Glæde man har af
Genkendelsen i Zoologisk Have kan man se af
Mylderet foran de Bure, hvor der er Unger.
Her er Gensynsglæden mest umiddelbar.
Hunløven har tre Unger. De fedter rundt
paa det glatte Gulv, aa nej! De leger voksne
og farlige over et Kødben, aa se! De gaar
paa vildsom Opdagelsesrejse helt hen i den
fjerneste Krog, aa nej, se dog! Af og til
samler Moderen dem sammen og slikker
dem saa de slaar Kolbøtter eller tværes fladt
ned i Gulvet. Engang da jeg kom hjem fra
Sommerlejr, blev jeg vasket og skrubbet
med Skurepulver, jo, jo, man kender
Løvernes Ømhed. Saa megen Lighed er der
mellem mange af Dyrenes Unger og Menneskets
egne, at man vilde have vanskeligt ved at
nævne nogen Forskel bortset fra det ydre.
Ogsaa hos Aberne i den store Grotte er
der et Par smaa henrivende Unger. Mens
de voksne farer i fjedrende utrolige Spring
over Attrap-Klipperne og laver
Abekatte-streger, er der smaa bitte nøgne
gammelkloge Unger højt hævet over den Slags.
De ligner Prinsebørn, der ser det voksne
Tjenerskab möre sig. De rider mageligt
rundt paa Moderens Ryg, sysler uden
Graa-dighed med en Nød og ser ud paa Verden
med store, sorte Øjne. Man har ment at
Mennesker og Aber nedstammer fra det
samme fælles »missing link». Det lyder
troligt nok. Fra Fostertilstanden gennemløber
man jo ogsaa hele Artens Udvikling i
hastigere Trin og medens Menneskebarnet
udvikler sig op til at blive Menneske udvikler
Abeungen sig tydeligt ned til at blive Abe.
Vore Fætre tilbad Farten i Trætoppene og
solgte deres Aandsliv for Tyngdelovens
Ophævelse for deres Vedkommende. Vi
tilbeder ogsaa Farten, men det gaar noget
langsommere med Handelen.
Mange perspektiviske Fornemmelser og
mange Brudstykker af Horisonter synes
man at man faar i Zoologisk Have, men
noget har jeg dog altid manglet til
Fuldstændiggørelse. Et Bur med Mennesker! Det
behøvede ikke at være paa nogen
fremtrædende Plads, det kunde godt være i en
Krog af Haven. Familien Antropus, Månd,
Kone og to Børn, en enkelt Pelargonie bag
Tremmerne, Liggestol i Friluftsburet og
Lænestol med Læselampe i den tildækkede
Halvdel, Manden rugende over den digre
Mappe med Daabsattester,
Konfirmations-attester, Lægdsrullebeviser og
Selvangivelser, Konen arbejdende febrilsk med
Rationeringsmærkerne til den forestaaende
Fodringstid. Men engang om Maaneden
vilde der gaa et Suk af Andagt gennem
Haven og de andre Dyr vilde kuet stirre i
Retning af dette Bur. Mennesket! Der er
alligevel Forskel. Mennesket lever ikke af
Brød alene. De vilde stirre efter
Fodermesteren naar han skridtede ned mod
Menneskeburet med Rationen af Aandsliv.
Og Medens Hr. og Fru Antropus allerede
begyndte at smaaskændes af Iver efter at
komme først vilde han højtidsfuldt række
dem det ind mellem Tremmerne paa
Fod-ringsskovlen — den sidste best seller —
dennegang »Amber, altid Amber»!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
