Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Dante Alighieri: Tre Kvinder om mit Hjerte. Overs. af J. V. Lind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dante A lighieri
V
Og jeg, der hører Gudens Tale yde
de faldne Store Trøst
trods Livets bitre Høst,
betragter som en Hæder mit Eksil,
thi skulde Dommen eller Skæbnen byde,
at Verdens onde Tørke
gør hvide Blomster mørke,
gir kun de godes Telte værdigt Hvil.
Og hvis blot ej en underfuld Profil
var skjult af Fjernhed, hvorhen end jeg skuer,
og næred grumme Luer,
var det mig let at lystre Nødens Tøjle;
men Længslens Flammesøjle
har alt fortæret baade Ben og Marv,
saa Døden staar ved Brystet med sin Nøgle.
Var stor min Brødes Arv,
har Maaner vekslet, siden den blev sonet,
thi Anger tog den Plads hvor Brøden troned.
VI i
Min Sang! lad ingen røre dit Gevandt,
at søge det din Skønhed har i Gem.
Vis kun alt blottet frem,
men ej den søde Frugt som Sløret dækker,
trods det Begær den vækker.
Dog, ser du Mænd der Ærens Ager harver
og møder trofast frem naar Dyden ægger,
vis da de nye Farver,
paa det at Blomsten, naar dens Jordbund er der,
saar Længsel ud i elskovsfulde Hjerter!
2
(Min Sang! følg hvide Vingers Jagt mod Sky,
min Sang! jag roligt med de sorte Mynder
der glammed mig af By,
men dog fandt Amnesti for mig, maaske,
hvis de mit sande Væsen kunde se.
Den Månd er klog der Taalsomhed kan nære,
thi den der tilgir vinder Sejr med Ære.)
68
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
