Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Dante Alighieri: Tre Kvinder om mit Hjerte. Overs. af J. V. Lind - Kommentar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dante A lighieri
tvang deres Öfre til at blotlægge Lærens
Løndomme.
Angaaende de to rustne Pile (IV) behøver
vor Tids Læser kun at læse XVI Sang af
Pur-gatorio for at faa fuld Besked. Heri berigtiger
Dante nemlig med vanlig
Samvittighedsfuldhed en Vildfarelse angaaende Stjernernes
afgørende Indflydelse paa Livets Gang, som
han to Gange (IV og V) har gjort sig skyldig i
i Kanzonen.
Dette sker ved ét Møde mellem Dante og
en Sjæl i Skærsilden, der forestiller sig med
Ordene:
Jeg Marco hed, var af lombardisk Stamme,
med Verden kendt, og Elsker af den Dyd
som din Tids slappe Buer ej kan ramme.
(Pur gator io. XVI, 46—48.)
Dette lidet tilslørede Genbillede af Dante
selv oplyser ham nu om at han maa være
blind som Jordens Børn, naar han ikke kan
indse at Stjernerne højst han give Impulser
til vore Handlinger, medens det er vor frie
Villie der i sidste Instans maa træffe
Afgørelsen. Derfor ligger Ansvaret for Tidens
Fordærvelse udelukkende hos Mennesket selv,
men dog først og fremmest hos Pavedømmet,
der har usurperet Kejsermagtens Privilegium
paa at holde den menneskelige Selvraadighed
og Magtsyge indenfor de rette Grænser.
Derved har, fortsætter Marco-Dante, Roms to
Sole, i Stedet for gensidigt at støtte og bremse
hinanden, begge mistet deres Kraft til at
skabe Lykke paa Jorden (Purg. XVI, 106—
112), en yderst gennemsigtig Omskrivning
for, at Kanzonens to Pile, der er Amorskæreste
Hjælp til at skabe den rette Jordbund for hans
Magt i Hjerterne, nu er blevet rustne.
Dante skulde iøvrigt selv, nogle faa Aar
efter Kanzonens Tilblivelse, se sine
Forhaabninger til Kejsermagtens Pil fuldstændig
tilintetgjorte ved Kejser Henrik VII:s tragiske
Kroningstog til Italien.
Femte Strofe viser, hvorledes Amors Ord
til de sørgmodige Kvinder ogsaa trøster Dante,
saa han kommer til at føie sit Eksil som en
Hæder, selv om Savnet af en underfuld Profil
endnu fylder ham med brændende Længsel.
At han herved skulde tænke paa sin Længsel
efter sit elskede og hadede Firenze synes
utroligt, da han jo vanskeligt i samme Strofe
baade kan give Udtryk for sin Stolthed
over Eksilet, og for sin Brødebevidsthed
og Anger overfor den der med Urette
havde foraarsaget det. Langt snarere tænker
han paa den indre Konflikt mellem hans
Kærlighed til den himmelske Visdom
(Beatrice) og den mere jordiske om end
inspirerede Filosofi (La donna gentile), som han
havde dyrket saa længe »at den underfulde
Profil var blevet skjult af Fjernhed».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
