Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Drømmen og Virkeligheden. Michael Tejns moderne danske Romanværk. Af Henrik Juul Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Juul Hansen
men denne temmelig fade Apoteose virker
nærmest pinlig som Udgang paa saa
naades-løs stærk og oprigtig en Bog. Martin og
Änne hengiver sig til hinanden. Det er for
begges Vedkommende første Gang, Änne
er lidt yngre endnu end Martin.
Og nu vil de gerne have et Barn. »Hvor
vilde det være vidunderligt», siger hun. »Ja,
Änne», svarer han, »men hvad saa?»
Den fynske Idyl munder saaledes ud i
et nyt Problem. Martin og Änne afskriver
det ligestraks, men det lurer bag
Kærlig-hedssøvnens Sødme. Problemet den Unges
Opgør, der maa blive et Oprør paa Stedet,
om det hele skal resultere i andet end
Fortrædeligheder og en ny Slags Livsflugt.
5-
Støvet kan bære —, Seriens tredie Bog
og den i mange Maader betydeligste,
klarere og fastere komponeret og roligere
skrevet end de foregaaende, er fra Titelbladets
Ewald’ske Motto til sidste Side en
Bekendelse til Sjælen. Opgøret bliver Oprør, men
paa helt anden Maade end ventet. Johannes
Eegs første spontane Forbitrelse er, som et
Vand, der skyller op over Sand, sunket bort
i en enfoldigt-øm Forstaaelse af, at der er
Runer, som ingen Vedtægter og ingen ydre
Fordomme kan raade, en Lov, større, mere
betydende, mere sand og retfærdig end
nogen anden Lov, han tidligere har tydet. Filip
Beck har haft ham kraftigt i Skole. Han har
kaldt ham et Forbillede i Kultur, en Månd
med en høj og renfærdig Livsopfattelse, ogsaa
en Månd af Aand: »Men du mangler Sjæl.
Og uden Sjæl er alting dødt og forgæves. Det
er det, der gør denne unge Mands Oprør saa
bittert nødvendigt. Det er ikke en Drengs
grove Opsætsighed mod en klog og god
Fader, der prøver at forstaa ham. Det er det
levende Menneskes fortvivlede Protest mod
de Førere og de Tanker, der leder hele
Menneskeheden mod Døden.» Martin og
Faderen er pludselig ved at blive fælles om
Oprøret. Paa denne Maade har Tejn taget
Brodden af det ventede store
Modsætningernes Sammenstød, af hvilket Flammerne
skulde vælte mod Himlen, som naar
Benzindepoter sønderbombes, men han har ved
at knytte Traadene netop saaledes til
Gengæld opnaaet, at der mindre bliver Tale om
en Meningskamp i almindelig Forstand og
mere om en Sejr for et Princip, der staar
over baade den Ældres og den Unges
Meninger. Dette Princip er det
eksistentialistiske, som bygger paa Sjælen, der
bekræfter sin Væren og fuldbyrder sit Væsens
Intentioner gennem Handling. Gennem den
i denne Sammenhang sande Handling.
Dette Oprørs dybe Pointe er da, at
Sandheden overvinder alt, tilgiver alt og
sammenføjer det splittede under et Helhedssyn, paa
hvilket en Fremtid kan bygges op. Martin
finder heri Lægedom for sin ulykkelige,
mistroiske Ungdom og kaster sig over de
første Forberedelser til en Livsgerning som
Lærer, hvilket Valg naturligvis har
symbolsk Betydning. Han har den Lykke at
kunne bygge paa urørt Jord, hvor Faderen
for sin Del først maa rydde en Fortids
Ruiner af Vejen. Dette sidste skaber
Komplikationer. Johannes Eeg dømmer
Fortiden mere uskaansomt, end sundt er, og
frasiger sig sit høje Embede for i Stedet at
ville skænke sin Arbejdskraft til
Studentersamfundets Retshjælp og om muligt oprette
en juridisk Gratis-Praksis i et af
Fattigkvartererne. Men det er jo ikke Oprør. Det
er jo intet Indtog i Virkeligheden, men en
ny Flugt ind i et nyt Drømmeri. Den
Menneskelighed, han ikke har faaet udløst i
Højesteret, vil han nu udfolde i
Matthæus-gade, i Stedet for at iværksætte Revolten
bag Rettens høje Skranke. Trods alt
forlader man ham saaledes her med
Bekymring for hans videre Skæbne. — Det skal
senere vise sig, at det gaar ham bedre end
ventet.
Änne staar med sin primitive Ro
sammen med Martin i Oprøret mod »de Førere
og de Tanker, der leder hele Menneskeheden
166
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
