Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte och sjunde häftet - Folkekongen. Af J. Christmas Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkekongen
blev en Allieret; vor Frihedsbevægelse
gjorde Arbejdet. Men i 1942, da Rommel
var ved at løbe Englænderne over Ende i
Afrika, da var det ikke saa ligetil. Som en da
allerede meget kendt Månd, som senere har
faaet Verdensnavn, sagde til mig: »I Danske
maa forstaa, at Prisen paa Adgangsbilletten
til Fredskonferencen kan ikke være
forskellig for de forskellige Stater.» Nej,
dengang var det svært at trænge igennem med
Forstaaelse for Danmarks Sag. Da hjalp og
støttede Kongen os af al sin Magt og al sin
Evne. Da viste han os den fineste
menneskelige Forstaaelse i vor store Sag, som han
gjorde det over for den enkelte, naar han
kom til ham med sit eget.
Straks efter min Ankomst til England og
efter vor Frigivelse, som jo for os som for
alle andre tog sin Tid, anmodede jeg om en
Audiens hos den norske Konge, og
Modtagelsen kunde ikke være mere hjertelig, end
den var. Jeg maatte jo begynde med at
sige, at jeg havde ingen Hilsen at bringe, vi
havde ikke vovet at betro nogen om vor
Rejse — men jeg havde hørt om og set
Kong Christian kort inden min Afrejse,
og jeg vidste, at den danske Konge med den
største Interesse fulgte med i alt, hvad der
skete i Norge, og at alle Danske fulgte det
norske Folks Kamp næsten mere end vor
egen. Det var jo i 1942, og mine
Landsmænd har forhaabentlig ikke glemt alt fra
Besættelsestiden endnu.
Og har De ikke det, saa husker De ogsaa,
hvor ængstelige, vi var for, at den helt
forskellige Skæbne, vore to Lande havde,
skulde bevirke, at der skulde komme et
Skel mellem os, naar Sejren var vundet,
ikke blot paa Grund af Krigen i Norge, og
ingen Krig i Danmark, men mere paa
Grund af Tyskernes helt forskellige
Optræden der og her. Det norske Folks Kamp
efter Terbovens Magtovertagelse den 25.
September 1940 og vor »Klaren sig
igen-nem»-Politik.
Kong Håkon havde det bedste Kendskab
og den største Forstaaelse for Danmarks
særlige Stilling. Kongen forstod, hvor meget
vanskeligere de geografiske Vilkaar var i
Danmark end i Norge, og forstod den
danske Konges utrolig vanskelige Stilling.
Og Norge ude, Norge i London blev
gennem Kongen, Statsminister Nygaardsvold,
Udenrigsminister Trygve Lie og
Ambassadør Colban og mange, mange med dem de
frie Danskes og dermed Danmarks bedste
Støtter.
Det var vor Opgave at søge at faa
Danmark med i interallieret Arbejde, som
allerede dengang paabegyndtes. Det var ikke
nemt —- vi var jo ikke en Allieret, og af
Hensyn til de kæmpende Hjemmefronter
var det ikke nemt at tage Danmark med —
thi vi havde jo endnu ikke i den Forstand
en kæmpende Hjemmefront. Efter den
29. August 1943 var det en helt anden
Sag —■ da behøvedes ingen Støtte, thi da
havde det danske Folk gennem
Frihedsbevægelsen og den begyndende
Frihedskamp gjort Indsatsen; men i de første ca
3 % Aar, da der ogsaa var stor Fare for
England, var det svært at finde Interesse for
Danmark.
Da hjalp Nordmænd og blandt dem mere
end nogen anden Norges første Månd os,
og aldrig kan vi takke ham nok herfor.
Og i alt Arbejde gik Kongen i Spidsen.
Som han hjemme i Norge havde været
forrest til at forsvare Konstitutionen,
forrest i 2-Maaneders-Kampen, aldrig
tænkende paa sig selv eller egen Sikkerhed —
som der ingen Tvivl var i hans Sind den
skæbnesvangre 10. April, saaledes var der
aldrig nogen Tvivl i hans Sind om, at Sejren
blev Rettens og dermed Norges og hans.
Kong Håkon var ingensinde Optimist med
Hensyn til Krigens Varighed. Jeg tror
aldrig, jeg har hørt ham tage Fejl
med Hensyn til, hvorledes det vilde gaa
paa Krigsskuepladsen. Taalmodigt saa han
Fremtiden i Møde — sikker i sin Sag,
som den der ved, at han har gjort det
245
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
