Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde och nionde häftet - En fjende af Danmark og enevælden. Af Jørgen Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En fjende af Danmark og enevælden
eneste som Holberg og Molesworth har
fælles. Selve denne geografisk-sociologiske
form, ’statsskriftet’, som ogsaa Holberg
dyrkede, kræver i sig selv et vist praktisk
greb, og det er ganske i Holbergs aand,
naar M. fremhæver værdien af erfaringer
gjort af modne mænd paa rejse, samtidig
med at han advarer mod at sende de unge
for tidligt ud; resultatet er kun at de
kommer hjem som lapse eller med en
kønssygdom, skriver han. Rejserne spiller for M.
den samme rolle som erfaringerne i den
dengang blomstrende engelske, empiriske
videnskab med dens moderne
understregning af forskningens praktiske værdi. Og
M.s sociologisk-geografiske beskrivelse har
i sig selv interesse som et dokumentarisk
sidestykke til de mange opdigtede
rejsebeskrivelser, dette og endnu mere de
følgende tiaars karakteristiske, ’sociologiske’
litteraturform (Gullivers Rejser, Robinson
Crusoe m. fl.).
Hvad det sociologiske angaar, kan man
heller ikke nøjes med at konstatere
unøjagtighederne i Molesworths statistiske
materiale angaaende de danske statsindtægter,
etaternes lønninger o. s. v. Man maa
samtidig gøre opmærksom paa, at kun faa aar
tidligere, i revolutionsaaret 1688 fremkom
det første forsøg man kender paa engelsk
paa at give en statistisk oversigt over
befolkningens fordeling i sociale grupper i
forhold til indtægten. Det er overhovedet
et klogt træk hos M. at han beskæftiger sig
saa indgaaende med enevældens økonomi.
»Friheden betaler sig bedst» siger han
advarende, og den historiske udvikling i de
kommende aar gav ham ret. Grundlaget for
Englands økonomiske magtstilling i det 18
og 19 aarhundrede konsolideredes anseligt
i disse aar, saaledes grundlagdes Bank of
England samme aar som M.s bog udkom,
mens en kongelig økonomisk politik ledte
enevældens hovedland Frankrig mod
katastrofen. Vi ved at Molesworth var ilde lidt
paa grund af sin ubehagelige karakter, men
man maa ikke glemme, at han som gesandt
repræsenterede revolutionens England, og
selv om det ikke var det store spøgelse
kaldet proletariatets diktatur, der
aabenbarede sig naar man ved enevældens hoffer
hørte tale om revolutionen derovre, saa var
parlamentets økonomiske kontrol dog for
de enevældige konger et mindst lige saa
modbydeligt dyr.
Et træk hos M. som Holberg med rette
kritiserede er den nationale
selvovervurdering, som skriftet til tider lugter af.
Dertil er kun at sige, at den nationale
selvhævdelse er et krisefænomen, en
sikkerhedsventil, som englænderne altid har forstaaet
at aabne for i tider hvor det behøvedes i
stedet for at give efter for pessimistisk
surhed. Molesworths skrift og vore dages
Bri-tain Can Make It-udstillinger er lige
karakteristiske eksempler. Der var ikke dengang
tale om en eksportoffensiv, men om at
konsolidere forholdene efter revolutionen
og sikre England den internationale position
som det havde mistet under Stuarterne,
hvor den europæiske magtbalance svingede
faretruende ud til fordel for Frankrig.
Selvovervurderingen er desuden tilgivelig, naar
man ved hvor stærk nafhængighedsviljen var
i efterrevolutionens England, saavel i den
indre og ydre politik som i videnskab og
tænkning overhovedet. At M.s grundige,
og som det hedder i den danske gesandts
indberetning »to gode fingre tykke» skrift,
blev succes er desuden bevis paa, at
englænderne virkelig var politisk modne
allerede i disse aar, før modenheden for alvor
satte frugt i den over hele Europa
efterlignede Spectatorlitteratur.
Robert Molesworth var ikke nogen
original tænker og noget dogmatisk i sine
iagttagelser, men han var en god skribent, som
havde glæde af sin popularisering af
revolutionens principper og de Lockeske idéer.
Han havde paa sympatisk maade tilegnet
sig tidens nye tanker og metoder, og selv
om hans indlæg i dagens politiske diskus-
299
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
