Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Nogle danske Bøger. Af Jørgen Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle danske Bøger
Af Jørgen Andersen
f
II J N mærkelig Bogsæson gaar paa Hæld.
Begærligt kastede man sig over hver ny
Roman i det stadige Haab at møde det
Kunstværk, der kunde hæve vor skønlitterære
Anseelse. Bestandig Skuffelse. Paa skrivende
Folk skorter det visseligt ikke. Derimod i
sørgelig Grad paa dem, der har noget paa
Hjerte og kan fortælle os det, saa vi aldrig
glemmer det. Kriteriet for en god Bog maa
være, at vi oplever den, mens vi læser, og,
naar sidste Blad er vendt, lægger den fra os
rigere, end da vi begyndte. Scocozza’s Træet
uden Frugt (2. Præmidle i den nordiske
Romankonkurrence) henregner jeg til denne
Kategori og i Særdeleshed Agerhønen, hvormed
Martin A. Hansen endnu engang har bevist,
at han er vor nye Litteraturs største Aktiv.
Ellers maa det fastslaas, at det var
Veteranerne, der scorede denne Sæsons Points
og det udenfor den egentlige Skønlitteratur
med en Biografi, et Bind Erindringer og en
Haandfuld Essays.
Hans Brix’ Bog om Nis Petersen
(Gyldendal) blev imødeset med meget store
Forventninger. De, der kendte Brix i Forvejen og
var fortrolige med hans Arbejdsform og
saaledes kunde gætte, hvad der forestod,
skuffedes vel ikke. Men de andre, der havde
kendt Nis Petersen personligt eller elskede
ham gennem hans Lyrik?
Biografiens Undertitel: Liv og Digt er
dobbelttydig. Foruden at love en Gennemgang
af Nis Petersens vita et acta indvarsler den
ogsaa en Detektivundersøgelse af de mest
spændende. Den gamle Professor, der altid
har opledt Problemer at løse, fandt hos
»San-dalmagerne’s» Forfatter alt ønskeligt i saa
Henseende. Som en moderne Sherlock Holmes
følger han sit Offer lige i Hælene gennem hans
Livs Labyrint og afslører, at den ikke var saa
fuld af Eventyrligt, som Nis Petersen yndede
at paastaa. Men samtidig forstaar han sin
Digter og tilgiver.
. . . naar Nis Petersen overskred Grænsen til det
uvirkelige og nedbrød Ga^rdet mellem Sandhed og Løgn,
var det ikke for Prestiges Skyld eller Æres Skyld,
eller af skør Forfængelighed, men det var den
uslukkelige Brand i Sjælen, der krævede at næres og fødes
og opholdes.
Brix konstaterer da, at Nis Petersen ikke
kom saa vidt omkring paa Kloden ej heller
havde saa mange og spændende
Damebekendtskaber, som han selv pralede med. Han har
aldrig været i Buenos Aires og har ikke
truffet den underskønne Carmen de
Castag-nier (ej heller Kit) men sendt et Brev derom
for at imponere en Defektrice i Nakskov,
hvem han i sin Discipeltid paa Løveapoteket
dernede tilbad i Stilhed. Nis Petersen kaldes
»en Distancebrudgom», hvad Brix
dokumenterer med en Strofe fra Digtet »Ebba
Win-some»:
Først da dit tog gled bort fra perronen,
og sporskiftet svinged’ for mit,
mens en broget og fin lille vante
fra kupédøren hilste mig blidt
— først da vidste mit Hjerte du søde,
mens min Glæde stod op fra de døde,
at de øjne, det hår og de hænder,
det var dig, det var dig, det var dig.
Mærk hans erotiske Lyriks Ytringsform: mægtig
i Tilbedelsen, sky i Berøringen. Saadan var denne
evige Pilgrims Natur. Og skyldløs gik han Sonegang
for den Kærlighedsbrøde, som bestod i hans Afmagt
til det reale — der kompenseredes ved Alkohol.
Et af Undersøgelsens Højdepunkter er det
Øjeblik, da Brix maa fastslaa, at Carmen
aldrig har eksisteret, men at Drømmen om
hende en skønne Dag antog Skikkelse af
Ellen Biilmann, Overlægens Frue i Herning,
som traadte ind i Nis Petersens Liv, da
Nøden var størst. Hende maa han takke for, at
»Sandalmagernes Gade» blev fuldendt og
antaget til Udgivelse. Og siden fulgte hun den
vildfarne Digter med Raad og Daad og Trøst.
Ved hans Dødsleje bistod hun ham til sidst.
Ellers hører vi intet om Digterens fem sidste
Aar, da han havde giftet sig for anden Gang
og syntes at være falden til Ro i Laven ved
Himmelbjergsøerne. Man undres unægtelig
ved at læse:
Det vil uden videre forstaas, at den seneste Del af
Nis Petersens Liv ikke afgiver noget Stof egnet til
Behandling. Desuden har deres Forlob ingen
Betydning for de nærværende Undersøgelser — er ikke
afspejlet eller fortolket i hans Digtning. Der er ingen
Mangel paa Beretninger og Sagn ogsaa fra denne
Periode. Man kan nøjes med at henvise til Enkefru Alvings
Ord om Salig Kammerherren.
357
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
