Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Portrætgalleriet paa Stensgaardholm. Af Esther Noach. Tegninger af Ebbe Fog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Esther Noach
Baand, Knapper, Galanterivarer,
Blondestrimler, Bændler og Hulsøm. Overlæreren
oversaa imidlertid ikke de Hansen’ske
Re-sourcer, som bragte Familjen Villa i
Ry-vangen, Landsted i Vedbæk,
Bankbestyrelsemandater og — med Tidens Fylde —
Skilsmisse fra Konen. Hun fjernedes blidt,
men bestemt fra Velstanden i 1910 og tog
sin Søn og Datter med sig. Overlæreren
vilde, hvis han havde levet, have aandet
lettet op; Børnene blev herefter
Høegli-Hansen’er, og de blev — trods deres
hurtigt afbrudte Løbebane i det pengestærke
Aristokrati — Bærerne af deres egen Tid.
Drengen Claus Steen Balle
Høegh-Hansen naaede at blive Premierløjtnant i
Husarerne, inden den første Verdenskrig i et
Stormkast rev Husarerne af deres trygge
Sadel og kastede dem — d. v. s. de franske,
engelske, tyske, bulgarske, italienske,
russiske, østrigske, ungarnske og
montenegrinske Tropper — ned i Skyttegravenes
Mudder og Søle. Han slængte sine buede og
stoute, stærke Rytterben fra. sig i
Selskabs-salen, naar han til smægtende Toner lyttede
efter Verdenskanonaden, den Spengler’ske
Untergang des Abendlandes. Bag
Vinglassets kølige Rand groede en ny, vanskelig
og forfinet Drik frem, i den ulmende Glød
af et saftigt Kirsebær øjnede han nye
Kombinationsmuligheder, og han døbte sit
Sammensurium af Følelser, Nydelse,
Telegramindholdet af sin Sjæl, der var rørt sammen
af Nyheder og lastet af Teknik ■— døbte
den Manhattan, denne nye Drik, et
Reklamebrøl l’or hans indre Trang og
Spændstighed. Han forførte Borgerskabets Døtre
i en anstændig Rus og slog dem paa
Skulderen til Tak for godt Kammeratskab,
inden han fra Sadlen slængte sine smaa
Rytterben ned i Førerkabinens Bund og steg
til Vejrs med en brummende Todækker.
Et lynende Vingefang af Sølv og Sol skar
gennem Luften, og en Motors Drøn slog
sin Genlyd med kaad Prusten i Græssets
Bund. Men uset deroppe, hvor hver eneste
Fugls Vingestrejf kunde faa den
rasende Propelhvirvel till at briste, antog
hans Ansigt nye Former. Indrammet
i den nonnestramme Hovedbeklædning
blev Linjerne vertikale og horisontale som
Teknikens Geometri; Mund, Øjne, Øren,
Pandens Rynker, Næsens Folder, alt blev
intenst, frygteligt, behersket af en
Døds-frygt støbt i Modets Staal. Først naar han
susede ned paa det gungrende Grønsvær,
nynnede han et Revyrefræn og gik
ordinært paa Pissoir.
Datteren blev — til alles Forbavselse —
Slægtens Genføder. Som Student i rette Tid
blev hun af Samfundets Støtter inviteret
til Seksualforkyndelses-Foredrag, som hun
naivt tog alvorligt og gik ind paa at
realisere, som det var blevet sagt og godkent —
men uden at blive budt velkommen igen,
da hun kom med et Barn paa Armen. Da
blev Samfundet med et sparsommeligt og
hendes Omgangskreds dydsiret. Ligesom
den gamle Steen Balle Høeg slog hun
imidlertid en Streg over Slægtstraditionerne og
flyttede til en Forstad, hvor hun igen fik
Øje paa Slægtens Udgangspunkt, den runde,
kraftige, uforanderlige Jord. Der leger
hendes Dreng som een blandt Tusinde i en
kommunal Skolegaard, der ligner
Stensgaardholm, deres gamle Herresæde. Men
naar man medlidende standser og ser paa
Drengen, og han løfter sit blaa, stærke
Dagslysblik, ser man en ny seksaarig
Ætling med et fiffigt Udtryk, en handelssnu
Poliskhed lurende bag de blonde Træk, en
uforfærdet Selvtillid straalende i et
proletariseret Ansigt. Man øjner bag ham nye
Herregaarde i Form af Slagterihaller eller
Fordfabrikker eller kilometerlange
Væverier. Men hvad skal skabe ham, saa hans
Ansigt kan staa i Portrætgalleriet med
samme lysende og enkle Klarhed som de
andre Portrætter paa Stensgaardholm?
Hvilken tung Skæbnehaand skal lægges
paa hans Hoved for at bøje det til
Eftertankens fine og sjælsgranskende Sysler, der
402
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
