- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtioåttonde årgången. 1949 /
155

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det romantiske K nil en

Vinde. Af Bonstettens fintmærkende
Naturskildringer i Forbindelse med geologiske
Iagttagelser kan et Par hidsættes. Han
havde været Vidne til et Udbrud af Vesuv,
men følte sig langt mere greben ved Synet
af et Hav, som endnu stadigt fossede om
Ruiner, der var dets Værk. Man følte sig
som paa en Slagmark, hvor ukendte
Kræfter havde kæmpet med hverandre i
fjerneste Tider. Vulkanens Ødelæggelser er
begrænsede i Rummet, og deres
Begyndelse stundum samtidig med Menneskets
Optræden. Urtidens Ocean derimod, som
fraadede op over de højeste Bjerge, over
nu skyhøje Tinder, var til, længe før
Mennesket blev til, og overgaar dets begrænsede
Forestillingsevne.

»Intet er mere paafaldende,» hedder det
andetsteds, »end den fredelige Stilhed, der
hviler over Kullens Græsgange og Skove i
Modsætning til det evindeligt oprørte Hav,
som uafladelig brydes mod Granitvæggene,
der omslutter denne Udørken. Sjælen
opfyldes paa eengang af en sælsom Blanding af
Oprør og Fred, af Bevægelse og Hvile.
Yndige og frygtelige, stolte og ydmyge Tanker
skiftes med hinanden; medens Øjet overalt
kun møder Fred og Stilhed fornummer Øret
kun Stormens Hylen og et oprørt Havs
Brusen, som brøler og buldrer rundt om de
fredelige Græsgange. Overalt er Havet
bedækket med hvidt Skum og mærkelige
Klippeblokke, der dukker op i stadigt
skiftende Skikkelser og minder om
Havuhyrer, der staar i Begreb med at stige op
af Vandene.»

Omtrent samtidig med F. Bruns og
Bonstettens Udflugt til Kullen er den,
som i Juli 1798 foretoges af to unge
natur-sværmende Tyskere, den daværende
Privatsekretær hos Grev Ernst Schimmelmann
Johan Georg Rist, senere anset Diplomat
i dansk Tjeneste og bekendt som Forfatter
af værdifulde Livserindringer — og hans
Ven, Naturforskeren og Lægen Christian
Heinrich Pfaff fra Württemberg, siden

Carl Victor v. B onstetten.

Professor i Kiel. I en Fiskerbaad, roet af
fire kraftige Mænd, gjorde de Overfarten fra
Hellebæk til Höganäs i 2% Timer. For at
komme i Stemning havde Rist medført
Ossian, og Goethes Wilhelm Meister, men
ogsaa sørget for et solidt Mundforraad og
et Par Flasker Madeira. De kom, som det
hedder i hans udførlige Rejseberetning, fra
et fremmed Land til et endnu mere
fremmed, hvor de hverken kendte Vej eller
Sti, og ukyndige i Sproget. I Höganäs
blev de overraskede ved at blive tiltalt paa
deres Modersmaal af nogle i Kulbruddet
arbejdende tyske Soldater. I en lille, af
smaa Heste forspændt Vogn naaede de
Kullagaarden Kl. 10 om Aftenen, vækkede
Folkene og blev beværtede med en stor
Skaal Tykmælk.

Ved Solopgang foretog de Bestigningen
af Kullafjeldet og blev stærkt betaget af
det herlige Rundskue, der ogsaa henrev dem
til Begejstring i den synkende Söl.» Af alt
det storladne og skønne, jeg siden har set,»
skriver Rist, »har intet, hverken i Syd eller
Nord, fæstnet sig saa stærkt i min Erindring

155

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:12:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1949/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free