Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Unge Kunstnere i Rom. Af Hans Andreasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Unge Kunstnere i Rom
ken og den gode, gamle tid. Via di Babuino
er kunstforretningernes gade, i den ser
japanske træsnits kvinder paa dig med
mandeløjne, og renaissancens kvinder
svulmer imod dig, her hjuler en barokstol mod
vinduet, der venter rokokosofaen letsindets
fyldige bag og pudderkager mod sin ryg.
Romerske lamper hænger irrede og
slukkede, ingen vestalinde tænder dem mere.
Triumfvognen, som holder ved fortovet er
en Chrysler 48 med parvenugrin og
senatoren plasticfabrikant.
Saa kommer krogede gader med krogede,
hvæsende katte og krogede morliller, og
her svinger jeg ind i kunstnernes gade
— ja engang — men roms bourgoisi fandt
det morsomt at bo mellem de langhaarede
paa parnasset, — saa flyttede de
langhaarede, de kristusskæggede. Som en sidste
mohikaner bor nu Vespignani her.
Højt oppe under himlen, under
stjerneblikke har han sin rede. Fra tagterassen ser
man ned i Roms tusinde gaarde med en
vrimmel af skjorter og særke hængt ud fra
tusinde tremmebalkoner; her sidder
kvinderne i vaklende kurvestole og bruger
tusinde ord. Og oppe over gaardene, bag
Roms høje og Villa Medicis brune mure,
den hele himmel broderet med nattens
pailetter.
Jeg hilser paa Graziella Urbinate,
Mucci-ni, Spadini, maleren og billedhuggeren
Mirko, alle sortlokkede og sørgmodige.
Vespignani viser sine sidste værker frem,
ogsaa de dygtigt gjorte som Dario Cecchis
omend, knapt saa forfinede, de kan deres
haandværk, de nye, som de gamle, men
der mangler oplevelsen i deres værker,
blod, glød og fremfor alt frodighed. Tiden
er en anden, lærrederne fortæller om
depression og rodløshed og en voksende
tomhed. Deres profet er Picasso, de har ikke
hans geni, kun depressionen og
eksperimenterne, efterkrigstidens disharmoniske
klang. Der er ingen tro i deres søgen. Der
er heller ingen til at give dem den. Vespig-
nani selv svinger uafladeligt mellem
naturalisme, surrealisme og abstraktion. Saadant
var mit indtryk af ham, her er et andet.
Englænderen John Fleming siger i sin lille
bog Renzo Vespignani, London 1948
»Vespignani er et 24aarig fænomen, hans rigdom
og variation af motiver er udsædvanlige,
hans pennetegninger er følsomme og
»deli-cate» som kinesernes. Kan være noget
barnligt over hans maade at gøre tingene
paa, men han er en efterkrigsmaler og tiden
ses i hans værker. Vespignani er
desillusionist, men mellem Efterkrigstidens malere
er han en af de interessanteste i Europa.»
Størsteparten af kunstnerisk ungdom har
i dag et pessimistisk tryk over hjernen, og
deres hjerter fryser. Deres øjne er fulde af
resignation. De stormer ikke frem og
indtager verden og gør den, som de vil ha’ den.
Deres drømme, for de drømmer som det
skabende menneske altid har gjort, er
mørke. De har ingen at lytte til, kun
statsmændenes irriterede ord naar deres øren.
Mærkeligt var det ogsaa at se den
atten-aarige Graziella Urbinates arbejder. Hun
maler absinthdrikkende kvinder, og deres
øjne er da grønne som absinthen,
ansigterne underligt vrængede, skikkelserne
deforme, de er haabløsheden personificeret,
artistisk straalende, det er en dønning fra
Toulouse-Lautrec. — Saadan maler en ung
pige, som netop skal til at leve. Og selv er
hun fuld af ynde. Mirco er en bedrøvet
Richard Mortensen, Muccini maler næsten
kun korsfæstede: Lidelsen. Hvornaar maler
I glæden?
Jeg maatte sammenligne med
Skandinaviens unge, hvor de er meget friskere og
gladere og smider farver ud. Bondsk robuste
virker de i forhold, lunet har de i behold.
Vore bedste burde komme til Rom og lære
en smule fra sig, og smitte af.
Jeg kunde intet svare, da de spurgte
mig, hvad jeg mente om deres ting, jeg
maatte tie. Muligt dømmer og ser jeg
forkert, jeg kommer fra nord og forstaar
215
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
