Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Den italienske komedie. Af Torben Krogh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den italienske komedie
Af T orben Krogh
EN italienske maskekomedie,
commedia dell’arte, med dens månge
brogede og fantasifulde figurer, Arlecchino,
Pantalone, il Dottore, il Capitano o. s. v.,
ejer til stadighed en letforstaaelig
tiltrækning paa nutidens teaterforskere, som
efterhaanden har fremdraget et rigt
billedmateriale, der paa adskillige punkter kaster
et helt nyt lys over den ejendommelige
kunstform. Ogsaa fra dansk side er vi i
denne henseende i stand til at give smukke
bidrag, der paa en værdifuld maade
forøger det allerede fremdragne materiale. Der
er saaledes paa det kgl. bibliotek i
København opbevaret en pragtfuld samling, som
indeholder en række smukt opklæbede
franske træsnit og kobberstik fra det 17.
aarh., og blandt disse højst interessante
teaterbilleder findes der flere, der
forestiller scener fra fransk-italienske
maskekomedier. Bindet rummer to afdelinger, der er
forsynet med haandskrevne titelblade, af
hvilke det fremgaar, at billederne er samlet
af en vis »Sieur Fossard. Ordinaire de la
musique de Roy».
Selvfølgelig maatte en saadan
enestaaende samling, der er velegnet til at sætte
fantasien i bevægelse, tiltrække sig danske
teaterhistorikeres opmærksomhed, og Karl
Mantzius gengav da ogsaa flere af
billederne i »Skuespilkunstens Historie», hvor
de paa en højst anskuelig maade illustrerer
hans tekst. Men hverken Mantzius eller de
øvrige forskere, der havde beskæftiget
sig med værket, var i stand til at forklare
nogetsomhelst om dets herkomst, eller
gøre rede for, hvem den mærkelige Sieur
Fossard var, og af denne beklagelige grund
blev en planlagt publikation opgivet. Den
overraskende opklaring skete i Stockholm,
hvor den udmærkede teaterhistoriker og
fremragende leder af Drottningholms
teater-musæum, Agne Beijer, fandt et bind med
teaterbilleder, der ligeledes var samlet af
Sieur Fossard. Det værdifuldeste af dette
materiale publicerede Beijer i et
fortræffeligt kommenteret pragtværk, som han
sammen med den franske teaterhistoriker P. L.
Duchartre udgav i Paris 1928, og aaret
efter omtalte han sit bemærkelsesværdige
fund i en instruktiv artikel i »Ord och
Bild» (1929, 2. hft. s. 71 f.).
Det lykkedes virkelig Beijer fuldt ud at
klarlægge Stockholm-samlingens herkomst.
Dens ophavsmand Sieur Fossard (d. 1702)
var musiker i Ludvig XIV’s berømte kapel,
det som den navnkundige operakomponist
Jean Baptiste Lully havde gjort europæisk
berømt. Gennem en korrespondance
mellem Sverrigs gesandt i Frankrig, Daniel
Cronström, og den store arkitekt
Nicodemus Tessin faar vi saaledes adskillige
oplysninger om den franske hofkapellist, der
først »par curiosité», men senere efter Kong
Ludvigs ordre samlede paa billeder af alle
slags fester og teaterforestilliger samt
portrætter af scenekunstnere, musikere m. m.
Den svenske arkitekt var stærkt interesseret
i samlingen, men det blev dog først hans
søn, C. G. Tessin, en tid ambassadør i
Frankrig, der omkr. 1740, altsaa længe
efter Fossards død, erhvervede sig den
interessante del af samlingen, der nu tilhører
nationalmusæet i Stockholm, og som om
sommeren er udstillet paa teatermusæet i
Drottningholm. Hvorledes en anden part
af den oprindelige saa kolossale samling,
der aabenbart blev spredt for alle vinde,
265
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
