Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Den italienske komedie. Af Torben Krogh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Torben Krogh
Fig. 12. Arlequin Jason. Stik af J. B. Bonnart.
eller det italienske teater har forrangen, en
scene, der i høj grad talte til det parisiske
publikums sans for det aktuelle. Morsomt
nok siger Arlequin, at han har læst i en
hollandsk avis, at der i den italienske trup
i Paris findes en skuespiller ved navn
Arlequin, som har vovet at gøre kejser Titus
latterlig, og at de formastelige aktører
endvidere har spottet den ulykkelige Berenice,
som ellers fik hele Frankrig til at græde.
Satiren gaar naturligvis ikke mindst ud
over de franske skuespillere og deres
højtravende deklamation. Ogsaa af denne scene
findes der en gengivelse, fig. 13, der
tydeligt viser, hvor pragtfulde dekorationerne
med deres dybe perspektiv kunde være. I
forgrunden staar Arlequin og ved hans
højre side den deklamerende franske aktør
i fuldt tragedieskrud. Ved hans venstre den
italienske skuespiller i det typiske
doktor-kostyme. Til slut hedder det i en
bemærkning i teksten: »Medea slaar med sin stav,
og alle de andre statuer stiger ned af
piedestalerne og danser en balle ten trée». Denne
»entrée» var formet som en parodi paa en
bestemt dans i Luilys opera »Amadis», et
værk der netop paa den tid gjorde
stormende lykke. Paa en lattervækkende maade
kopierede Arlequin operaens tiljublede
balletmester Louis Pécour, en kunstner, der
blev betragtet som sin tids letteste og
hurtigste danser, og som i lige høj grad vakte
beundring ved sine fødders raphed som
ved den fantasi, der prægede de danse, han
278
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
