- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtioåttonde årgången. 1949 /
421

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Samtale med Rousseau. Af James Boswell

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Samtale med Rousseau

opsøge et kloster i Frankrig for at slå mig
ned der. Han sagde: »Hvilken galskab! Jeg
var også katolik i mine unge dage. Så
skiftede jeg om, men gik siden igen over til
katolicismen. Da jeg vendte tilbage til
Genève, blev jeg modtaget dér som
protestant. Så henvendte jeg mig til
katolikkerne og sagde: ’Jeg er ikke længer een af
jeres’, men vi kom ikke desto mindre
storartet ud af det med hinanden.» Jeg
standsede ham, mens vi gik stuen rundt, og sagde:
»Men sig mig oprigtigt, er De da kristen?»
Jeg stod og så på ham med et granskende
blik. Hans ansigtsudtryk var ikke mindre
bevæget end mit. Vi stod længe på samme
sted og udforskede hinanden med blikket.
Så slog han sig for brystet og svarede: »Ja,
når jeg selv skal sige det, mener jeg, at
jeg er det.» Boswell: »Sir, ens sjæl kan ikke
leve uden Evangeliet.» Rousseau: »Jeg føler
det samme. Hvad gør alle disse
meningsforskelle. Jeg er svag; der kan være meget,
som jeg ikke er i stand til at fatte, eller
måske han, der skabte disse ting, begik en
fejl ved at skabe dem. Jeg tror på Gud
Fader, Guds Søn og Gud den Hellig Ånd.»
Boswell: »Men sig mig, lider De ikke af
melankoli?» Rousseau: »Fra Fødslen har
jeg et ligevægtigt sind, og af naturen har
jeg ingen tilbøjelighed for melankoli. Men
alle mine ulykker har gjort mig melankolsk.»
Boswell: »Hvad mig angår, lider jeg
alvorligt under det. Hvordan kan jeg være
lykkelig, når jeg har gjort så meget forkert i
livet?» Rousseau: »Begynd livet om igen.
Gud er god og retfærdig. Gør gode
gerninger. På den måde vil De afbetale Deres
onde gerninger. Sig hver morgen til Dem
selv: ’Kom så, nu skal jeg til at betale af
på så og så megen skade, jeg har forvoldt.’
Seks år tilbragt på den måde vil afbetale
al den skade, De er skyld i.» Boswell:
»Hvad er Deres mening om klostre, om bod
og alt den slags?» Rousseau: »Det er
altsammen spilfægterier, opfundet af
mennesker. Lad Dem ikke vildlede af, hvad men-

nesker har opfundet, så kastes De
bestandigt hid og did. De skal ikke lade andres
meninger bestemme over Dem, for de kan
tage lige så meget fejl som De selv, og
desuden kan man aldrig vide, om det er folks
sande meninger. De kan være
fremkommet ved andre motiver eller på grund af
konventionelle hensyn, der ikke har noget
med deres egne tanker at gøre.» Boswell:
»Vil De ikke tage Dem af mig, Sir?»
Rousseau: »Det kan jeg ikke. Jeg har nok i at
klare for mig selv.» Boswell: »Men jeg vil
opsøge Dem igen.» Rousseau: »Jeg kan
ikke love at se Dem. Jeg er syg. Hvert
øjeblik trænger jeg til en natpotte.» Boswell:
»Jo, De vil tage imod mig alligevel.»
Rousseau: »Se hellere at komme af sted — og
god rejse.»

(Efter flere samtaler i de mellemliggende
dage skriver Boswell følgende i sin dagbog.)

Lørdag 15. december ... I guder! Er jeg
da nu virkelig Rousseaus ven? Hvilken
vrimmel af tanker! Jeg bader mig i min
lykkes stråler. Vil jeg ikke kunne genopleve
alt dette hjemme på Auchinleck? Jeg var
(hos Rousseau samme formiddag) i udmærket
humør, min fantasi boltrede sig så sprælsk
som nogensinde, og jeg gav min glæde
luft i kåde indfald. Jeg forestillede mig,
hvordan verden vilde se på mig. Jeg
tænkte mig en flok unge mennesker, der
vilde sige: »Hør Boswell, De spiser da til
middag med os i dag, ikke?» »Nej, mine
herrer, De må have mig undskyldt, i dag
indtager jeg min middag sammen med
Rousseau.» Jeg kunde forestille mig den
tone, jeg sagde det i, mit minespil, min
skotske nationalstolthed, når jeg udslyngede
dette! Temple! Du vilde have givet en halv
guinea for at se mig i det øjeblik. Jeg vendte
hjem til mit værtshus, og her fandt jeg
stedets myndighedspersoner forsamlet i
krostuen; det morede mig at høre bønderne og
en sognefoged tale fransk!

Derpå aflagde jeg besøg hos Rousseau. »I
dag, håber jeg, er Deres helbred bedre end

421

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:12:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1949/0467.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free