Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Andre Stemmer. Af Michael Tejn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Michael Tejn
og Yngling», Naturens genialske, sorgløse
Søn, der vinder Alverden ved at gnide paa
sin Lampe, føres Myten om Lykke-Barnet
igennem mere end et Aarhundrede for at
finde sin Grav i Henrik Pontoppidans
Lykke-Per, den unge Kæmpe der her drager ud
med Marskalkstaven i Tornystret, men
efter et Livs Kamp, siddende ved sin
Moders Grav aner Bedraget i Drømmen om
Verdens-Erobringen. (Dog undlader Johan
Johansen ikke at paavise, at Lykke-Per
stiger frem af denne Grav og i Johs. V.
Jensens Produktion naar sin flinthaardeste
Manifestation i et blindt og heftigt
udadvendt Skinliv.)
Sølle-Per staar for Trofasthed og Mod,
Udholdenhed og Forsagelse, Ydmyghed og
Barmhjertighed. Trukket skarpt op i et af
vor Litteraturs korteste og vægtigste
Værker: Steen Steensen Blichers Af en
Landsbygdegns Dagbog, føres Myten om Sølle-Per
af Folk som H. C. Andersen, Ingemann
o. a. op mod og igennem Aarhundredskiftet.
— I Forbindelse hermed skal mindes om
Nis Petersens store Digt: Da Seeren tav —
hvori Digteren, Mennesket, spørger »Den
Høje», hvorfor Verden blev det, den nu er,
og Den Høje svarer: »Maaske fordi. . .
maaske fordi vi glemte en halv Snes besværlige
Ord —■ svigted saa sære Begreber som
Ydmyghed, Pligt og Änger.» Og i samme
Digt: »Polstringen og det Linde tvandt sig
til en Skæbnetraad og førte til Forlis.» Hos
denne Fortvivlede samme Spørgsmaal og
samme Svar som før hos Kidde og senere
hos Johansen: Paa Menneskets Livsgaade
gav man letvindt Svar, Aarhundreders
flittige Tro og Arbejde paa Jordens Utopia
blev endt, dets Resultater synes at opløse
sig i Intet. Svaret, som gaves, synes i Dag
udarbejdet i sine mindste Detaljer ... og
samtidig rejser Gaaden sig som før, lukket
og uløst.
Som Forsøg paa et andet Svar peger
Johan Johansen paa Sølle-Per. Sært nok
omtaler han i sin Gennemgang ikke Harald
Kidde, der dog naturligt vilde melde sig
som samtidigt Modstykke til Johs. V.
Jensen, som jo underkastes en indgaaende og
foruroligende Analyse. Derimod synes
Forfatteren at betragte Jakob Paludan som
»den ene, Skæbnen altid sørger for er til
Stede, naar det Fremmede slippes løs for
at udføre sit Hverv». Denne Misforstaaelse,
ikke i Kærnesynet, men i Optrækningen af
de to Hovedlinjer, maa paapeges sammen
med en Mangel: den fuldkomne Udeladelse
af Hans Egede Schacks Phantasterne, som
rettelig havde hørt til her. Det vilde være
betydningsfuldt, om Forfatteren engang
vilde tage disse to op til Behandling.
Det kan ogsaa her siges, at i hans første
Bog er indslaaet Ord, der nu næsten er
gaaet af Brug, men som engang taltes med
Vægt og Indsigt af stærke Mandsstemmer,
og at den er skrevet i et usædvanligt, stærkt
personligt Sprog, der efterhaanden som
man bliver fortrolig med det, trænger sig
ind i En med sær Magtfuldhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
