Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Et talent med tre hoveder. Af Otto Gelsted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Otto Geist-ed
gennem sit arbejde være med til at befordre
det sociale fremskridt. Og Scherfig
indrøm-mer at det er et förnuftigt og rimeligt krav
at stille til en kunstner, at han ikke må
isolere sig og indrette sig i en afsondret
æstetisk drømmeverden. Men det er et rent
praktisk spørgsmål om maleriet er særlig
velegnet til kampmiddel. At grafik —
pla-kater, litografier, reproducerede
karrika-turtegninger — at film og fotografier, der
kan mangfoldiggøres ubegrænset og
spre-des överalt, er virkningsfulde
propaganda-midler ser vi hver dag. Men oliemaleriet
som kun ses af forholdsvis få, som kun
eksisterer i et enkelt eksemplar, kan næppe
få stor betydning som formidler af idéer.
På den anden side er det blevet sagt at
malerkunsten skulle være i stånd til at
fremme udviklingen i verden — ikke ved
sit fortællende indhold men ved sin jorm.
Ved sit formelie udtryk, ved at
revolutio-nere sin egen teknik, ved at omvurdere de
traditionelle æstetiske begreber skulle den
kunne befordre fremskridtet. Det
bekræf-tedes ved at Hitler så rasende bekæmpede
den möderne malerkunst som en fare for
hans reaktion. Men dette argument over-
beviser ikke Scherfig. Han henviser til
Mussolini, der ødselt understøttede og
frem-hjalp det möderne maleri, og ser heri et
tegn på maleriets politiske ufarlighed.
Hans Scherfig elsker sine eksotiske
mo-tiver. Han holder af at male flodhesten der
flyder i Afrikas värme grønne vand som
en ø — et løsrevet stykke land — med sin
lyserøde unge mellem saftige søplanter.
Girafferne der står i det vældige afrikanske
landskab, slanke og yndige med mønstret
skind og strakte halse, nippende til
aka-cietræernes fine løv. Det blå næsehorn der
står dampende i urskovens grødede sump
med sit krumme horn og små utålmodige
øjne. Tapirerne der leger i Indiens jungle,
trinde og runde med små snabler og det
hvide dækken på ryggen som naturen har
fundet på at give dem — skaberak-tapiren.
Den underlige okapi, halvt zebra halvt
gi-raf, en overlevet fra tertiærtidens utrolige
paradis. Elefanten der maser sig vej frem
gennem skoven med hvide stødtænder og
viftende kæmpeører og små förnuftige øjne.
Sådan var jorden på skabelsens syvende
dag da Vorherre beskuede sit værk og fandt
det såre godt.
S av ann e.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
