75 (Ord och Bild / Femtionionde årgången. 1950)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Den danske Junigrundlovs to Fædre. Af Johannes Lehmann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den danske J un i g r un d l o v s to F æ dr e

Om Monrad sagde Viggo Hørup dagen
for hans ligfærd i Nykøping paa Falster, at
han var »den største liberale, vort land har
frembragt». Og i dag vil ingen nægte, at
han er en af de meget store skikkelser i
Danmarks nyere historie. Et modsigelsens
tegn var han — men en månd af dybde og
styrke. Danmark havde i det nittende
aarhundrede en poetisk guldålder omkring
Adam Oehlenschläger, en religiøs omkring
N. F. S. Grundtvig og Søren Kiergegaard
og en politisk omkring Orla Lehmann og
D. G. Monrad. Disse to var nationens
ypperste og udvalgte, de repræsenterede et
aandsaristokrati, et politisk system om
man vil, hvor kundskab og dannelse gjalt
for adkomst til politisk magt. Men
folke-repræsentanter i demokratisk forstand var
de ingenlunde. Derför var deres tid ogsaa
omme, da selve folkelighedens idé omkring
1870 trængte sig sejrrigt igennem. Hvad
der havde foresvævet de to mænd og deres
følge i 1848 var et idealt aandsaristokrati,
ikke et möderne demokrati. De havde
ventet, at den almindelige valgret ville bøje sig
for deres aandelige overlegenhed. Det
skete ikke — selvfølgelig — og de satte i
stedet deres overlegenhed over styr i det
krigens aar 1864. Da led deres politik det
tilintetgørende skibbrud. Og det viste sig
snart, at det var varigt. Der spirede ingen
ny kraft af den nationalliberale jordbund.
Derför blev det saa paradoksalt i Danmarks
historie, at mændene fra otteogfyrre blev
ikke, hvad alle og ikke mindst de selv
troede og ventede saa sikkert, begyndeisen
til en ny tid men tværtimod kun
afslutningen paa en gammel. Den ny tid i
Danmark begyndte i 1870 med dannelsen af
det forenede venstre, og denne nye tid
fælder især gennem Hørup den haardeste

dom over den foregaaende.

* *

Hundrede aar er gaaet, siden Danmark
fik sin grundlov, den frieste forfatning paa

sin tid. Man kan spørge sig selv, om det var
godt, det danske folk fik en saa
gennem-demokratisk forfatning. Var der den
til-strækkelige modenhed til stede? Havde det
været bedre at bygge videre paa den gamle
stænderforfatning og gaa langsomt frem i
demokratisk retning? Man maa jo ikke
glemme, at de fleste af de nationalliberale
grundlovgivere, med Orla Lehmann i
spid-sen, meget hurtigt blev betænkelige ved
deres eget værk. Og de helstatsforfatninger,
der fra midten af halvtredserne gjorde
stærke indgreb i j unigrundlovens omraade,
var mindre demokratiske end
junigrund-loven. Det samme gjalt den gennemsete
grundlov af 1866. Dette synes at vise, at
man i 1849 gik længere, end det havde
været nødvendigt. Den la ve valgdeltagelse
tyder ogsaa paa, at de nye lag, der havde
faaet valgret, kun i ringe grad benyttede
sig af den. Det ene spørgsmaal kan stilles
efter det andet og intet fyldestgørende svar
kan gives. Men i en tid, som den verden
har gennemlevet i de sidste par
menneske-aldre, er der al grund til nu at revidere den
strenge dom over grundloven og til at yde
dens skabere retfærdighed. De havde deres
menneskelige fejl, de manglede sans for
virkeligheden, men de øvede dog en daad,
alle staar i gæld til dem for. Deres motiver
var rene. Det var en indre stemme, som
kaldte dem frem til handling. De var alle
besjælede af frihedsbegejstring. Grundloven
af 1849 var en gåve til det danske folk, og
den blev senere et ideal. Grundloven er en
kraftkilde og inspiration for enhver
udvik-ling i Danmark i de sidste hundrede aar.
Den betød den store løftning, de store
klasseforskelle udjævnedes. Danmark og
det danske folk blev eet.

Alene denne kendsgerning forpligter
enhver frit tænkende dansker til aldrig at
tabe af minde de mænd, der trodsede alt
for at give deres landsmænd frihedsbrevet,
det dyrebareste klenodie: Grundloven.

75

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Thu Apr 25 20:37:30 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/ordochbild/1950/0093.html

		Ord och Bild / Femtionionde årgången. 1950 / 75 (1892-1951) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|