Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Fra Herman Bangs sidste Dage. Af Robert Neiiendam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Robert Neiien dam
man Bang altsaa have været omgivet af
Landsmænd, da han døde.
Paa Turen til Ogden næste Morgen læste
Vicekonsulen og Præsten om Tildragelsen i
Bladene. Men de fik først deres
Formod-ning om, hvem den Fremmede var,
bekræf-tet, da de i Hospitalets
Præparationsvæ-relse stod over for Herman Bångs Lig.
Hans Træk var rolige og bar ikke Spor af
nogen Dødskamp. (I Modsætning hertil
for-tæller Houmark, at den Myrdedes Ansigt
udtrykte smertelig Foragt mod Menneskene
i det Fædreland, han elskede). Pastor
Jensen Kent, der ligesom Bang var Soraner,
lagde en Buket hvide og røde Roser paa
det afsjælede Legeme. Han spurgte
Syge-plejersken, der havde vaaget ved Bångs
Seng, og som var af dansk-svensk Slægt,
om hans sidste Timer. Hun havde kun
hørt enkelte svage Klynk, indtil han fra
Bevidstløsheden gled over i Døden. Medens
de to danske Mænd opholdt sig paa
Hospitalet, kom Grosserer Rasmussen med et
Telegram fra Redaktør Opffer angaaende
Støbningen af en Dødsmaske. Den blev
taget, og Eksemplarer af den findes nu i
Frederiksborg-Samlingen, paa Sorø
Akademi og i Teatermuseet. Dèr opbevares ogsaa
et Fotografi af Bang, taget efter at
Konserveringen havde fundet Sted, og han var
blevet iført en typisk amerikansk
Ligklæd-ning. Processen blev udført, da der fra
Direktør Peter Nansen, Gyldendalske
För-lag, gennem Konsulatet i Chicago
telegrafisk var kommet Besked om, at den
Af-døde skulde sendes hj em. Men inden
Afrej-sen holdtes en Sørgehøjtidelighed i
Bede-mandens Kapel i Ogden, hvor der lød
danske Salmer omkring Pastor Jensen
Kents Tale. Blandt de tilstedeværende var
ogsaa en Sønderjyde, og danske Mænd
bar Egetræskisten ind i Jernbanevognen.
Alt gik saa smukt og værdigt til, som det
var muligt under de fremmede og tragiske
Forhold.
III.
Trods Paastanden om det modsatte
foreligger der i Udenrigsministeriet ingen
Ina-beretning fra vore konsulære Embedsmænd
om, at Herman Bang blev dræbt, og der er
ikke den fjerneste Grund til at tro, at
Over-læge Dr. Joyce skulde have fortiet en
For-brydelse. En Henvendelse til
Dee-Hospi-talet i 1950 om en Afskrift af
Sygejour-nalen gav det Resultat, at Herman Bang
blev modtaget der den 28. Jan. 1912 og
døde den følgende Dag Kl. 502. Set fra et
lægeligt Ståndpunkt var hans Tilfælde saa
almindeligt, at der ikke var Grund til at
beskæftige sig videre med det. Man har
travlt i Amerika; værsaagod, den næste.
Men da Vicekonsul Orlob af
Jernbane-myndighederne fik Bångs Efterladenskaber
udleveret, opstod den Formodning, at han i
sin hjælpeløse Tilstand havde været udsat
for et Røveri. Den ene Bukselomme var
skaaret op, Uret var borte, og han var kun i
Besiddelse af et ringe Beløb. Konsul Bech i
Chicago lod Pullman-Kompagniet foretage
en Undersøgelse, »der i al Fald for en
uden-forstaaende syntes saa grundig som mulig,
men den har ikke kunnet skaffe den
mind-ste Oplysning om de forsvundne Penge»
(Indberetning af 7. Marts 1912). Konsulen
fandt det i allerhøjeste Grad usandsynligt,
at det nogensinde vilde lykkes at finde
den, der havde begaaet Tyveriet, og han
vilde efter Samtale med sin Sagfører af
økonomiske Grande bestemt fraraade at
anlægge Sag mod Jernbaneselskabet om
Erstatning. Bevisbyrden for, hvor månge
Penge Bang havde paa sig, paahvilede
naturligvis Sagsøgeren, og her beroede alt
paa Formodninger. Generalkonsul Clan i
New-York skrev, at Bang fik 130 Dollars
for sin Oplæsning dèr, at han hævede 200
Dollars paa sine Travellers’ Checks, og at en
Bekendt saa ham bytte 150 Reichsmark, da
han betalte sin Hotelregning. Men noget
sikkert Bevis var der ikke i dette. Det laa
342
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
