Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nogle danske bøger. Af Jørgen Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle danske bøger
Af Jørgen Andersen
INDEVÆRENDE bogsæson har Den
danske Bibel fejret sit 400-års jubilæum.
Mange forskellige udgaver har set lyset
siden »Chr. III:s Bibel» af 1550. Den ene
tungere end den anden, men også
overbydende forgængerne hvad illustrationer og
typografisk opsætning angår.
Folkeudgaver, familieudgaver og højtideligere
editioner, hvis skæbne stort set har været den
samme: at havne bag glas og slå i
stadsstuernes bogskabe. Sådan tror jeg ikke det
vil gå med »De unges forlag»s publikation i
anledning af jubilæet: »Bibelbogen med
noter», et værk på 1 400 sider, som givet vil
blive studeret — og det med udbytte.
Bortset fra parallelstedernes »tallotteri» er
de hidtidige bibler ikke kommet læseren i
møde, og det skønt et studium af Det
Gamle Testamente og af Det Nye —
udover evangelierne — nok kan sætte
lægfolk grå hår i hovedet. Man tænke bare på
Paulus, når han giver sin teologi gas.
»Bibelbogen med noter» er besørget af så
kyndige mænd og teologer som Helweg-,
Larsen, Kaj Jensen, Johannes Muller, O.
Obdrup og professor N. H. Søe, som har
arbejdet ud fra det fælles grundsyn, »at
vi i den Hellige Skrift møder Guds
åbenbaring klædt i menneskelig dragt, og at
hvad forskningen angår, alt det, som er af
sandhed, kun vil tjene til forherligelse af
den Gud, som har givet os sit ord». — Med
»noter» forstås fortrinlige indledninger til
de forskellige skrifter, hvis historie,
forfatterpersonligheder og diverse synspunkter
kort og klart fremdrages, desuden en ganske
fyldig realkommentar anbragt efter hvert
enkelt stykke og dertil i et anhang:
Åbenbaringens historie indeholdende alt
væsent
ligt for dem, der ikke ligefrem skal op til
attestats. I redegørelsen for tilblivelsen af
Gamle Testamente (hvis mangfoldighed
af tekster heldigvis bringes i uddrag) savnes
professor Flemming Hvidbergs nye
epokegørende forskningsresultater vedrørende
Genesis og de omdiskuterede og efterhånden
forkætrede kildehypoteser. Men grunden er
vel den, at dette materiale, som Hvidberg
bl. a. har fremlagt ved en række
forelæsninger i Uppsala, endnu foreligger utrykt.
I det hele taget må udgiverne prises for den
grundighed, den pædagogiske klarhed og
ildhu, som de har nedlagt i dette arbejde —
og forlaget for initiativet til denne gode
udgave.
Den samme ros giver man gerne »Carit
Andersens forlag» for udsendelsen af det
store Robert Storm Petersen-værk, hvis første
pompøse bind — 400 store sider — udkom i
efteråret og andet bind for nylig. Det
afsluttende tredie vil følge efter i samme
tempo. Denne vakre mindeudgave vil med
sine i 200 sider bringe 1 400 af Storm P.s
bedste tegninger, tegneserier og malerier
ledsaget af diverse »indledninger», der ikke
skønnes så påkrævede som de til bibelen,
men nok alligevel vil blive læst. Værkets
redaktør Frithiof Brandt, professor i
filosofi, under hvilket gebet den store tegner
naturligt hører hjemme, har skrevet den
første (og største?) af disse, i hvilken han
samvittighedsfuldt forklarer komikeren,
humoristen, satirikeren, tragikomikeren og
klovnen Storm P. ved hjælp af mesterens
billedmateriale og små træk fra hans liv,
som f. ex. dette rørende, at han hver
juleaften gik ud i sin garage og tændte lygterne
på Casimir (sådan kaldte han sin gamle
3°4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>