- Project Runeberg -  Ord och Bild / Sextionde årgången. 1951 /
340

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nyhederne døde — Klassikerne leve! Københavnsk teater 1950–51. Af Harald Mogensen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Harald Mogensen

publikumssucces, der skal tages op i næste
sæson, faar de tilmed lejlighed til at
arbejde videre i deres roller. Jeg haaber ikke,
at Price slipper sin stab. »Som man
behager» er dog i første række de let henkastede,
underfulde og underfundige replikkers
trylleri. Men replikkunst paa teatret er en
træningssag, øvelse mellem skuespillerne
indbyrdes, men ogsaa samspil med
publikum. Denne forestilling kan blive et helt
teaterakademi, hvis instruktør og personale
fortsætter med at fordybe sig i ordenes
hemmeligheder. Price har desværre
benyttet en gammel, udvandet
tevandsoversættelse. I Sverige lod man Hjalmar
Gullberg male den gamle op, da Inga Tidblad i
sin tid spillede Rosalinda. I Danmark burde
man have taget skridtet fuldt ud og skaffet
sig en ny. Det fortæller en del om Prices
indstilling til selve Shakespearetexten, at
dette krav ikke har trængt sig uafviseligt
paa. Forholdet til texten er det svage punkt
hos dansk teaters yngre sceneinstruktører,
men det er i den guldet skal graves.

Men vitalitet var der i dette
marathon-løb af en forestilling. To stjerner lyste med
særlig straaleglans i dens cirklende
firmamenter: Bodil Kjer som Rosalinda og
Ingeborg Brams som Celia. Kjer: en
guddommelig komedie af humør og humor, af sødme
og vid i de partier af rollen, hvor hun er
forklædt som knøs og kan lade sine lange
drengeben og sine smalle hofter spille med
— mens epilogen, den svære, svære,
frem-sagt i den kvindelige brudepragt, ikke
virkede nær saa stærkt. I den kunst at lade
tilskuerne følge hvert ord fra sin mund er
Bodil Kjer endnu ikke nogen Bodil Ipsen,
hendes berømmelige forgænger i samme
rolle, men hun kan blive det, og Rosalinda
den skydebane, der kan gøre hende til
mesterskytte.

Brams har som ingen anden dansk
skuespillerinde personality. Hun gav sin Celia
et højst personligd og meget indtagende
skælmeri og nogle træk af snusfornuft, der

gjorde denne pige helt til hendes egen.
Denne særprægede og meget betydelige
kunstnerinde forlader desværre snart Det
Kongelige for at gaa til en privat scene.
Ingen kan erstatte hende i det hus, hvor
hun hører hjemme.

*



Jeg har skrevet saa forholdsvis udførligt
om disse tre kongelige indsatser, fordi
netop de giver den forløbne københavnske
sæson dens særpræg i forhold til de øvrige
nordiske hovedstæders. Lad os, mens vi er i
gang med den ældre dramatik, kaste et
blik paa, hvad privatteatrene hentede frem
fra bibliotekernes hylder inden for disse
aldersklasser.

Det ny Teater har efter en lang periode
som et tilfældighedernes hus efterhaanden
fundet sig en nogenlunde fast og sikker
linie. Det gennemførte sin sæson hæderligt
med kun fire forestillinger, hvoraf ikke
mindre end to ikke var nyheder, nemlig
Josef og Karel Capeks »Insektliv» og Bernard
Shaws »Candida».

Brødrene Capeks dramatiske allegori —
eller satire, fabel, legende, humoreske eller
hvad man føler trang til at kalde værket —
stammer fra 1920-tallet. Det har ikke
været spillet i Sverige siden 1942. Det er
sommerfugle, biller, myrer og andet kryb og
kravl, symboler paa de emsige
menneske-myrene med tuer, som krigens endnu
større magter kan sprede med et par
spark. Det er digtet under indtryk af en
urolig efterkrigstid og har faaet fornyet
aktualitet i den evindelige efter- og
førkrigstid, som synes vor lod i dag. Hans
Jacob Nilsen satte det op i Norge
umiddelbart før den anden verdenskrig, og Det ny
teater havde nu indkaldt ham som
gæste-instruktør. Især de to første akter var
straalende, inspireret teater. Hver tekstlig
mulighed var udnyttet til bunds. Svend
Johansen havde malet de mest vellykkede
dekorationer, som længe er set paa noget

34°

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:12:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1951/0366.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free