Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nyhederne døde — Klassikerne leve! Københavnsk teater 1950–51. Af Harald Mogensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Mogensen
havde hypnotiseret sin egen ipsenske —
ikke ibsenske —• gestikulation og
stemmeføring over paa de rollehavende. Kjeld
Abeils »Vetsera blomstrer ikke for enhver»
faldt, fordi direktøren havde valgt et
stykke, han ikke kunde besætte. Om denne
forestilling mere nedenfor. Christopher Frys
»Damen vil nødig brændes» faldt, fordi
direktøren havde valgt et stykke, han ikke
kunde besætte. Vi skal ikke ofre mange
ord paa denne triste mishandlingsaffære.
Vi fatter ikke, at Sam Besekow som
iscenesætter lod sig forlokke til at overdøve Frys
friserede, men friske vers med kirgisiske
vodkabrøl og trans-uralske kulakløjer. De
to poetiske hovedroller, landsknægtens og
heksens, var besat med henholdsvis en hæs
grammofontragt fra denne opfindelses
tidligste barndom og med en rød paryk. Vi
slutter os ganske til Frys oversætter. Kai
Friis Møller, som offentlig skrev, at
forestillingen var ad hekkenfeldt til — og til den
jydske gaardejer, der som gæste-anmelder i
et ugeblad karakteriserede »Damen» som
en dilettantkomedie, opført af patienterne
paa et sindssygehospital fastelavnsmandag.
— Frederiksberg teater spiller i øjeblikket
André Roussins »Boboche», i Sverige kaldet
»Boboll», i Danmark »Bubu» med Mogens
Wieth som gæst i Sture Lagerwalls rolle.
Forestillingen var mindre vellykket, men
gæsten overdaadig god. Den næste gæst —
til efteraaret — bliver Ingeborg Brams.
Forhaabentlig kommer det da til at gaa
bedre — baade for hendes og for publikums
skyld. Ellers maa vi sætte vor lid til en
gæstedirektør.
*
Den danske dramatik ligger i øjeblikket i
dvalesøvn. Det kongelige, som i henhold til
loven og profeterne skal beskæftige sig med
den lokale produktion hvad enten den
blomstrer eller visner, valgte at spekulere i
to lystspil, Leck Fischers af hamselv som
»kynisk komedie» betegnede »Kærlighedens
narre» og Jens Lochers hule farce »De
vandrette». Det blev skældt saa læsterligt
ud for det sidste valg, at vi ikke her skal
genopføre kritikens krigsdans. Fischers lod
sig i hvert fald se, men kun Ebbe Rode havde
rigtigt faaet fat i dets groteske grundtone;
som man ellers paa forhaand vilde regne
med, at instruktøren, Sam Besekow, havde
sans for. — Lis Byrdals »Min søn Peter»
(Det ny teater) var et replikkvikt lystspil i
en lebendig udførelse. — For
fuldstændighedens, men ikke for sine fortjenesters
skyld nævnes Astrid Diemars folkekomedie
»De gaar der stadig —», et furiøst angreb
paa sindssygeforsorgen. (Folketeatret.)
Aarets eneste danske nyhed af nogen
betydning var Kjeld Abelis ovenfor nænvte
med den mærkelige titel »Vetsera blomstrer
ikke for enhver». Vetsera hed hin hofdame,
som kronprins Rudolf myrdede, inden han
begik selvmord paa det Mayerling, hvis
natlige gaader flere gange har fristet
dramatikerne (og filmen). Abeils skuespil
fo-regaar imidlertid i vore dage i Danmark,
men paa en gammel forfalden slægtsvilla,
der engang har heddet Mayerling. Helge
Refn havde i et par glimrende dekorationer
fremmanet den stemning af forfald, upudset
sølv og krystalkroner i tyllsslør, som
gennemsyrer Abelis værk som dets digterisk
største aktiv. Paa villa Mayerling mødes
skuespillets personer aftenen og natten
efter at dets hovedagerende er blevet
begravet! Vi ser slet ikke denne David, men
hører desto mere om ham: den fordrukne
kronprins i et gammelt klunketids-dynasti,
det ensomme, fortvivlede offer for
familiediktatur og forkvaklet opdragelse. Tonerne
er gammelkendte hos Abeil, men de
gennemspilles i »Vetsera» med en lidenskab og
en uforsonlighed som aldrig før. David er
ikke blot en selvmordskandidat, der har
opgivet sig selv, men ogsaa en rebel, der er
blevet farlig og vil tage andre med i døden,
vil dræbe livet, revolution for revolutionens
skyld ud fra mottoet: det bestaaende
sam
342
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 14:12:53 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1951/0368.html
