Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Under Asken Ygrasil. Af Michael Tejn
- Två kärleksdikter. Av Eva Waldemarsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Under Asken Ygdrasil
Tange paa den mørke Hardangervidde,
hvor Gj æterne isolerede det enkelte Dyr i
denne Skrækkens Malhvirvel, indfangede
det med Reb og paa ældgammel Drabsvis
jog Slagtekniven under Nakkeknuden ind i
Dyrets Hjerne. — Blaasort skinnende,
havblanke Muskelbundter af legende Tun
mellem de stejle, graa Fjelde i Sognefjorden
ind under Gudvangens Døgnskumring. —
Og to hæst skrigende, kæmpestore Fugle,
der i mægtig Højde, men knivskarpt tegnede
i den klare Luft over Jotunheimen fløj
frem over Turtagrø.
*
Tre andre tilhører den mytiske Fantasi:
Egernet Ratatosk der iler sladderagtig og
splidsættende mellem Asken Ygdrasils
Krone, hvor Ørnen stirrer blinkløs mod
Dagens stigende Lys, og til den Rod, hvor
Slangen Nidhug ringler sig gnavende til
Verdenstræets Fordærv. Træet selv rejser
sig skælvende mod en ny Dag og kalder
paa Grimnersmaals Ord:
Ygdrasils Ask lider mere Nød,
End man ved af.
Hjortene bider dets Krone,
Siden smuldrer,
Nidhug gnaver dets Rod.
Under Ygdrasils Ask er af Orme fler,
End tankeløs Tosse aner.
Men Nornerne ved Træets anden Rod
har udført deres ene Hverv med Flid og
vandet rigeligt: Græsset paa Højengen under
Asken drypper og driver af hvidlig Dug. Paa
Skraaningerne under Hytten er Æblerne
endnu unge og grønne, men deres Tyngde er
allerede begyndt at bøje Træernes Grene
mod Jorden. Da Solstraalerne sammen med
Smeltevandet fra Vidderne bryder over
Klippekanten, gløder Morellerne igen i Mil
efter Mil langs Fjorden, og Agatunets røde
Gaarde fænger og flammer op som Baal.
TVÅ KÄRLEKSDIKTER
il
Av EVA WALDEMARSSON
i.
Såsom juniluften
— tung av mättnadens lycka —
skälver kring en nyss utslagen
guldregnsklase —
så ville mina händer
skydda ditt leende. . .
Av alla dina kärleksord
älskar jag mest de stumma
— De föll som blomblad
över mitt ansikte.
Fågelvingar
mjukt mot mitt hjärta —
ett drömlikt snöfall
när nuet rann över.
415
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 14:12:53 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1951/0441.html
