- Project Runeberg -  Ord och Bild / Sextionde årgången. 1951 /
558

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tre danske kunstnere. Erik Hoppe — Niels Lergaard — Jens Søndergaard. Af Daniel Hvidt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Daniel Hvidt

samliv med omgivelserne skabte en friskere,
mere livsnær opfattelse af den danske
natur; som en parallel til dette maleri gav
Carl Nielsens musik os et friere, moderne
udtryk for dansk sind.

Virkningen af denne kunst var saa stærk,
at det en overgang næsten føltes, som dansk
psyke hermed havde faaet et dækkende og
endeligt udtryk, og maaske var det en af
grundene til, at det virkede med en saa
overvældende styrke i Danmark da Johannes
V. Jensen i begyndelsen af dette
aar-hundrede brød igennem med sin jyske tone.

Det var, som en væsentlig del af dansk
natur, tankegang og følemaade aldrig før
havde fundet sin udløsning. Ganske vist
stammede mange af guldaldertidens
kunstnere fra Sønderjylland, men de lod sig
fuldstændigt opsluge af hovedstaden og gik ind
i dens aandelige liv som menige medlemmer
uden at efterlade kendelig forandring. Kun
Steen Steensen Blicher sang som en enlig
lærke over de jyske heder, og i maleren
Hans Smidths billeder fik den jyske almue
et smukt monument. Men først, da Johs.
V. Jensen slog igennem, vaagnede den
jyske befolknings selvbevidsthed rigtigt og
fik luft i brystet til den storm, der i
øjeblikket har saa stor betydning i dansk
aandsliv.

Denne bevægelse har ogsaa givet sig
udtryk i malerkunsten. Den skal ikke
behandles her som helhed, her skal fortælles
om de tre kunstnere Erik Hoppe, Niels
Lergaard og Jens Søndergaard, der alle
stammer fra Jylland, og som hver paa sin
maade bærer præg deraf.

Muligvis vil man engang tale om en jysk
malerskole paa samme maade, som man nu
taler om den fynske, og bliver det tiliældet,
vil de tre høre til de mest betydende. I
øjeblikket er det saadan, at hvergang dansk
malerungdom i deres diskussioner tæller
de malere op, de regner med, begynder de
uvægerligt med Søndergaard, og de to
andre kommer aldrig langt efter i rækken.

For mange aar siden, da Hoppe var en
forholdsvis ukendt mand, havde
ungdommen allerede opdaget ham og samledes
om ham som en af dem, der vidste noget
om maleri, og Lergaard regnede man ogsaa
i høj grad med, ikke alene for hans kloge
og skarpe bedømmelser, men i de senere
aar har en ubegribelig mængde billeder paa
unge danske maleres udstillinger været
paavirket af hans kraftige, let genkendelige
kunst.

De tre traf hinanden som unge fattige
malersvende paa Akademiet i København
i aarene omkring afslutningen af første
verdenskrig. Med skarp og haard kritik
udvalgte de hinanden i den store skare af
kammerater — begavede, karakterfulde
og fremtrædende, som de var, og de har
bevaret dette nære sammenhold, til de i
dag staar som en dominerende treklang i
dansk maleri. De har alle udstillet i aar i
København, Lergaard en betydelig række
billeder paa »Grønningen», de to andre
paa separatudstillinger.

For Søndergaard har det utvivlsomt været
en styrke, at han er kommet fra de mest
barske egne i Danmark, fra en befolkning,
der har maattet klare sig under vanskelige
forhold. Han staar med fast grund under
fødderne. — Forøvrigt har han altid for
sine omgivelser virket som typen paa de
vikinger, der engang befolkede de danske
vestkystegne.

Med hensyn til sammenholdet mellem
de tre har det naturligvis været af
betydning, at de er medlemmer af »Grønningen»,
men deres veje er ellers skiltes. Lergaard
opholder sig saa godt som udelukkende i
Gudhjem paa Bornholm, Søndergaard en
stor del af aaret i Jylland, og Hoppe næsten
altid i København. Ogsaa deres maleri
har udviklet sig i forskellig retning.

Om det gensidige venskabsforhold mellem
disse maskuline, i højeste grad
selvhævdende enspændernaturer er det vanskeligt at
danne sig noget afklaret billede. Som grund-

558

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:12:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1951/0584.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free