Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - På vejen til Damaskus. — Baalbek. — Første indtryk af et af jordens paradiser. — Byens historie og dens historiske minder. — Moderne liv, i hjemmet og på gaden. — Kvinderne og deres sociale stilling. — Opdragelsen og undervisningen. — Literaturen og religionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
udplyndrede os fuldstændig", og efter at de havde taget alt, hvad
vi ejede, gik de bort og lod os sidde nøgne på gulvet, men jeg
sagde ikke et ord til det, og min kone heller ikke. Så kom
nattevagtens runde, og da de så døren åben på vid gab, råbte
de op til os for at få at vide, hvad der var i vejen, men da de
ikke fik noget svar, kom de op til os, og da de så os siddende
nøgne der, slog en af dem mig og sagde: »Hvad skal det
betyde, at Du sidder og ikke siger noget ?« Men jeg svarede
ikke et muk af frygt for, at det så skulde blive mig, der skulde
lukke døren, og da de så bleve kede af at spørge mig ud, tog
de mig og bandt mig og kastede mig i havet, der var lige i
nærheden af vort hus. Ved et træf faldt jeg imidlertid i et net,
som en fisker havde kastet ud der, og da han havde trukket
mig op og så en menneskelig skikkelse, udbrød han: » Allah
bevare os fra alt ondt! er Du et menneske eller en havånd?«
Jeg rystede bare på hovedet, men gav ikke noget svar, og
fiskeren råbte: »Store gud, det maa være et havuhyre.« Så
bandt han mig og førte mig med til byen, og trak mig rundt i
alle gaderne for at vise mig frem, og folk strømmede sammen
og gav ham penge for at se på havuhyret. Da nu dette rygtedes
over hele staden, fik også min kone det at høre, og hun kom
så med sine naboersker for at betragte denne mærkværdighed;
men da netop den sammenstimlede skare begyndte at sprede
sig, så at hun kunde få øje på mig, udbrød hun: »Vorherre
bevares, det er jo min mand!« I samme øjeblik brød jeg min
taushed og sagde: »Så, nu er det din pligt at lukke døren !«
Da fiskeren, som viste mig frem, hørte dette, bad han om en
nøjere forklaring, og da jeg havde fortalt ham hele sammen
hængen, lod han mig gå. Dette er, hvad jeg har at fortælle,
herre konge. « »Ja,« sagde så kongen, »dig tilkommer min
hilsen. «
Dette lille eventyr er et af de mange, der har foretaget
vandringer fra det ene sted til det andet, og som forøvrigt
oprindelig synes at være af indisk herkomst. Det findes i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
